Milano ferietips

Nu er jeg efterhånden kommet mig ovenpå ferie-jetlagget. (man kan godt have jetlag selvom tidszonen er den samme – sene nætter, og tidlige morgener samt meget tidlig hjemrejse giver max søvnunderskud). Og jeg er nu klar til at fortælle lidt om mine eventyr.

Milano var første stop. Min kæreste og jeg.
Vi var med lufthavnsbussen allerede kl. 3, for at nå vores afgang til kl. 6.45. Med lidt søvn undervejs, var det faktisk en god afgang, idet vi havde hele dagen i Milano efterfølgende.
/Da mit kameraobjektiv desværre var gået i stykker, er billederne taget med iphone – et nyt objektiv skulle dog være på vej med posten!

IMG_1803

Første stop var Duomo’en. Milanos domkirke. Virkelig en smuk bygning samt en flot og stor, men turistet plads. Sådan er det vist altid med sådan nogle monumenter – selfiesticks, nej tak!
Kirken kom vi desværre aldrig ind i, men jeg har læst at det skulle være en flot gåtur, man kan få sig på toppen af kirken i “Milanos skov”, som de mange spirer bliver kaldt.

IMG_0604

En af dagene tog vi på sporvognstur. Nr. 1 af sporvognene i Milano, er stadig med gamle træsæder, og kører gennem den gamle bydel. Det var lidt sjovt bare at sætte sig ind, og køre en hel runde, men bestemt hyggeligt. Man kan hoppe på den ovenfor metrostoppet “Cadorna.”

IMG_0613

I vores guidebog stod der, at Milanos bedste is “Gelateria Marghera“, fandtes på Via Marghera 33, så der måtte vi selvfølgelig hen. Og damn, det var virkelig en af de bedste is jeg har smagt… Pistache-isen er eftersigende deres varemærke, så den har vi begge i bægeret. Toppoint herfra!

IMG_1800

Mange af timerne gik selvfølgelig også med shopping, og der vil jeg anbefale gaderne omkring Duomo’en. Der finder du alle highstreet mærkerne med zara, mango, pull&bear, H&M osv. osv.
Har man taget de store pengesedler med, er området omkring Quadrilatero D’oro bestemt en gåtur værd, her finder man butikkerne prada, gucci, louis vuitton osv. Selvom man måske ikke har intentioner om at købe noget, er det en oplevelse i sig selv, bare at se på butikkernes ekstravagante facader – Så slipper du måske også for at se din mand/kæreste falde hen i highstreet-butikkernes sofaer som ovenfor 😉

IMG_1825

En anbefaling af maden er lidt mere tricky. Det er simpelthen så svært ikke at falde i turistfælderne, især fordi vi var der under verdensudstillingen, og når man er sulten, så vil man gerne bare have mad. Så er det første og det bedste altså tit det nemmeste. Dermed ikke sagt at maden ikke stadig var god, og sådan set heller ikke alt for dyr, jeg mindes at den dyreste middag vi fik blev 40?, og deraf var drikkevarerne lige så dyre som maden.
Men hvis du befinder dig i området Navigli & Porta Romana, hvor vi boede, så ligger der massere af restauranter omkring åen Ripa di Porta Ticinese, hvor vi også spiste en enkelt aften. Det er lidt som ved åen i Århus herhjemme, med massere af mennesker, musik og drinks om aftenen. Og er eftersigende det nye In-sted i Milano for ungdommen.
HUSK dog myggespray…

IMG_1811

Ellers gjorde vi det, at fordi vi boede i en lejlighed gennem airbnb, så købte vi ind til aftensmad og lavede det selv i lejligheden. Når man har gået ude hele dagen, er der tit ikke helt den samme overskud til at skulle ud om aftenen også.
Dermed ikke sagt, at det ikke godt kunne være italiensk alligevel.

// Næste ferie-indlæg bliver om selve målet med turen til Milano, nemlig verdensudstilling: Expo 2015, feed the planet…

3 kommentarer

  • […] været et par stykker af, blot i det halve år bloggen har kørt igen – først en tur til Milano med Mads, efterfulgt af en tur til Malaga med tøserne og efterårsferien blev spontant fyldt ud af […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Jeg er bedst til at holde ferie, når det er uden for hjemmets fire vægge, ellers synes jeg simpelthen bare man ender med at sove det hele væk. Og Géneve er bestemt et godt bud derpå! / Milano ligeså, der var vi i sommers, og i kan finde min guide her! […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] de fleste af jer nok læste i indlægget her. Var formålet med vores Milanotur, at komme til verdensudstilling, EXPO 2015. Verdensudstillingen […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Hvor ville det dog være forfærdeligt at møde ham, man skulle leve resten af sit liv med, nu"