Outfit of the day #5

Tænk hvis der var to streger…

IMG_1551

Forleden vågnede jeg op fra en meget realistisk drøm. Sådan er mine drømme oftest, men denne gang indeholdte den intet mindre end en fødsel og en lille baby. Jeg var blevet mor. Og mor er nok det job i verden, jeg glæder mig allermest til at skulle skrive kontrakt med, men lige nu ville være det mest katastrofale. Jeg er først lige startet i 3.g jo.

På den anden side. Tænk hvis det skete.
Det ville være mit livs aller sværeste beslutning. Og jeg ville helt ærligt ikke vide om jeg skulle vælge fra eller til. Begge dele ville ændre mit liv radikalt, men ville jeg være i stand til at leve med et fravalg? Og hvordan ville min verden blive med et tilvalg?
Det er så stor en ting, og jeg glæder mig til at opleve det, men da jeg vågnede op fra min drøm forleden var det en meget mærkelig følelse, for jeg tænk hvis der rent faktisk var to streger.

Jeg tror det er noget mange piger tænker over, hver gang vi når til den tid vi alle sammen hader. Jeg er da lidt mere sulten end jeg plejer er jeg ikke? Jeg havde da også kvalme i morges. Jeg tror bestemt, at de danske unge ved hvad prævention er, og formår at bruge det, sådan da. Og jeg er helt sikker på at både jeg selv, og resten af de unge piger intet har at frygte, men det er en bange anelse som jeg tror de fleste kender, og har svært ved at slippe!

Abort er en af de ting, jeg både politisk og etisk har sværest ved at tage stilling til. Og det ligner mig ikke at være i tvivl om hvad jeg skal mene, men lige her synes jeg bare der er så mange sider at forholde sig til. Det kommer så meget an på omstændighederne. Det er ikke altid så simpelt som #prolife eller #prochoice. Jeg synes f.eks. det er virkelig vigtigt, at have med i overvejelserne, om man er i stand til at tage vare på det liv man sætter i verden. Det har ikke selv bedt om at blive født, men kan samtidig heller ikke selv bede om det modsatte – det er det der gør det så fandens svært.

For nogen er det svært overhovedet at forholde sig til livet som mor, men trods min opvækst med hele 5 søskende fordelt på 2 hjem, er det noget jeg glæder mig ualmindelig meget til. Der skal gå lang tid endnu, men en dag skal det bestemt være.

To streger på graviditetstesten og et lille bitte liv.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit of the day #5