Opskrift: Spinat- og bacon tærte

Tanker om 3.g

PicMonkey Collage3

Inden jeg fik set mig om, var den sommer forbi, og pludselig hed det 3.g. Og hvad skal man så forvente sig af det?

Jeg er en af dem der bestemt glæder mig til at færdiggøre gymnasiet. Men ikke fordi jeg vil ud og se verden, eller tjene penge. (eller, man vil vel altid gerne tjene penge?!) men fordi jeg rigtig gerne vil igang med at læse videre. Jeg kan selvfølgelig godt lide at rejse, men det har aldrig været en længsel der brændte inde i mig, at jeg bare skulle ud og se verden. Tværtimod.

Jeg har til gengæld glædet mig lige siden 1.g til at læse og stå op til noget som jeg virkelig brænder for. Jeg kan godt lide livet som studerende, men de fleste af fagene i gymnasiet hænger mig ud af halsen, og jeg glæder mig simpelthen så meget til at lave det jeg drømmer om.

De fleste siger at 3.g er det fedeste år, og jeg kan da også allerede mærke at det er bedre end de to første. Det er primært de bedste fag der er tilbage, dagene er kortere og der kommer til at foregå massere ting udover bare de almindelige lektioner. Men den der nostalgi med, at nu er det det sidste år, og hvor er det trist, den har slet ikke ramt mig, og jeg tror faktisk næppe den kommer.

Siden jeg nærmest kan huske det, har jeg glædet mig til at starte mit “voksenliv” med egen lejlighed, orden i økonomien, fast arbejde og evnen til at gøre præcis hvad jeg har lyst til, og dét er lige præcis mine tanker om 3.g – At jeg er ét skridt tættere på drømmen.

 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrift: Spinat- og bacon tærte