Tanker om 3.g

Papertowns, bog eller film?

Skærmbillede 2015-07-29 kl. 14.53.33

Inden festivalen var min kæreste og jeg en tur i biografen. Vi har nemlig begge to et lille crush på John Green. Min kæreste følger han(og hans bror)’s videoer på youtube, imens jeg forelsker mig i den ene af hans bøger efter den anden.

Vi var også sammen inde og se the fault in our stars. Lidt mere end tøsefilm må man sige. Tror faktisk aldrig jeg har hørt nogle hulke så højt. Men bestemt stadig en anbefalelsesværdig film. Jeg elskede den!

Paper Towns havde jeg til forskel fra The fault in our stars læst på bog inden. Og jeg var HELT vild med den. John Green kan virkelig noget med ord, men ikke mindst med universer. Jeg er så forelsket i de karakterer han skaber i hans bøger og den måde alting har en dybere mening og går op i en højere enhed. Det er så gennemført.

En disclaimer på omslaget af alle hans bøger lyder således:

ADVARSEL 
Disse bøger indeholder karakterer der bliver hos dig for altid. Egnet til alle, som elsker intelligent litteratur, der får dig til at grine højt og blinke tårer væk. 

Jeg tror ikke jeg kunne sige det bedre selv faktisk.

 

Angående filmen var det derfor svært ikke at blive skuffet vil jeg sige. Den var god. Bestemt. Men bogen indeholder langt flere detaljer, som jeg ikke ville have været foruden. Og så var det lidt svært for mig at accepterer hvordan karaktererne slet ikke lignede mine egne forestillinger, men sådan er det vel altid?

Tilgengæld vil jeg give credit til skuespillernes arbejde og til John Green for at tillade en ændring (!!!) af slutningen. Det er alligevel sjældent jeg har oplevet at forfatteren er så meget med ind over filmens skabelse som her, og at han stadig er gået med til en ny slutning.
Jeg foretrækker dog bogens slutning, og derfor vil jeg bare sige: Gør jer selv den tjeneste at læs bogen. I skal også se filmen, men bogen vil i ikke gå glip af.

Generelt er alt hvad John Green har rørt ved meget misundelsesværdigt og bestemt mest af alt anbefalingsværdigt.

Skærmbillede 2015-07-29 kl. 14.55.18

Slik hører sig til <3

Husk og følg bloggen på facebook, bloglovin og instagram!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tanker om 3.g