Alt det, der stadig ikke ser godt ud med filter

Lidt om lange kjoler, investeringer og barnlig kærlighed

Skærmbillede 2015-09-01 kl. 14.27.22

Envii kjole // Jane Kønig halskæde

Nogen gange, så kan det virkelig være svært at fremstå inspirerende og overskuds-se-hvad-jeg-lige-har-lavet-agtig, når det er det sidste man er. Har vi ikke allesammen den slags tider? please dont let me hanging…
Men så var det at jeg tænkte, at det måske ikke behøver være så vildt og voldsomt, måske jeg bare kunne fortælle jer, hvor meget jeg godt gad hoppe i kjolen på billedet?

Mit prinsesse-gen lever i bedste velgående, (det gør det vist uanset) og lange kjoler er en af de ting jeg for tiden har en ret stor passion for. Jeg ved ikke om det er galla til foråret der spiller ind, men jeg kunne simpelthen så godt tænke mig en fin lang kjole, til at hænge i skabet (også til at holde den med selskab, der allerede hænger der). Om 14 dage har vi Landsstævne i VU, og jeg overvejede et øjeblik, om ikke det var anledning nok til at trække i ovenstående lækre grønne? hmm. En investering måske? Så lyder det altså bare lidt mere okay.

Jeg har i et par år efterhånden prøvet at lære mig selv glæden ved “lidt men godt” konceptet, hvilket ikke altid går så godt, men jeg kan virkelig godt lide ideen om, at fylde klædeskabet med kvalitet og lækre sager, som jeg ved jeg bliver glad for, og kan bruge i mange år frem  – dét er kærlighed i mine øjne!

Apropos kærlighed, og alle de tanker derom jeg på det sidste har delt (her og her), så bliver jeg simpelthen nødt til at dele videoen herunder med jer. Man skal høre sandheden fra børn og fulde folk, og kærligheden har aldrig været beskrevet sødere!

(hvis ikke videoen popper frem, klik her)

https://www.facebook.com/video.php?v=1000078980042626&comment_id=1030881586962365&notif_t=comment_mention

 

/ Må jeres torsdag være fyldt med søde beskeder, lækker mad og godt tv <3

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alt det, der stadig ikke ser godt ud med filter