Hvordan er man en god blogger?

Hvordan overrasker man sin kæreste efter 2,5 år?

Det spurgte jeg virkelig også mig selv om. Jeg føler efterhånden vi har givet hinanden alt. Haha, og der er forhåbentlig mange år endnu til samme kattepine. Hvis gode forslag ligger og gemmer sig hos jer, så send dem endelig min vej!

Men facebook havde svaret i denne omgang, da Bilkas reklame dukkede op. De turnerede rundt med en drive-in biograf, og jeg var solgt allerede. Eventet var gratis og på skærmen blev vist star wars. Ikke rigtig noget jeg nogensinde selv har set faktisk, men jeg ved at min kæreste elsker den, så det kunne ikke være bedre. Biler og action. Perfekt.

Jeg pakkede bilen med dyner og snacks imens min kæreste var ude af huset, og da han kom hjem igen havde jeg indstillet gps’en til Bilka Tilst, og bad ham bare køre efter den. (Jeg kan bedst lide at være co-driver når min kæreste er med i bilen – så behøver jeg ikke høre for min kørsel :P), og så trillede vi ellers derudaf imens min kæreste gættede løs på destinationen.

IMG_0004IMG_0011

Vi ankom til Bilkas parkeringsplads lidt over 6. Primært for at få en god plads, for p-pladsen lukkede først af kl 20, og filmen gik først igang, da solen gik ned omkring kl 21.30. Vi havde derfor rigelig tid til at se os omkring i det store supermarked og få os lidt mad i deres diner.

Jeg var totalt høj over konceptet. Personalet kom rundt med popcorn og chokolade, og filmen overraskede selv mig positivt (der ellers må siges ikke at være synderlig vild med fantasy og science-fiction genrene).
Alt i alt en meget anbefalelsesværdig tur, og bestemt noget jeg vil gøre igen, hvis muligheden finder sig. Jeg har googlet mig frem til, at der findes en drive-in biograf i Lynge, så måske når jeg en dag er på disse kanter.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvordan er man en god blogger?