Intet hjem uden blomster

Man ved man er fra Jylland når…

IMG_4286… træls er en bærende del af dit ordforråd.

… du handler alt hvad der bare minder om sprut og cola over grænsen. #hvaderpant?

…. du bruger hele din lørdag eftermiddag på traktortræk. Og det var lige præcis hvad jeg gjorde sidste lørdag. Min kæreste har altid været stor fan af traktorer, og som den jyde han er, tog han da også traktorkørekort da han var yngre. Det var derfor ikke længe han skulle overveje, da min svigerfar inviterede til traktortræk lidt uden for hans hjemby på en stor mark.

Jeg har altid følt mig meget jysk. Jeg er f.eks. helt overbevist om, at jeg aldrig kommer til at bo i København. Det er simpelthen for uoverskueligt for mig, og jeg har det bedst med at befinde mig der, velvidende at jeg har en snarlig returbillet. (Ikke at jeg ikke nyder at være der når det skal være, det skal det bare helst ikke være for længe ad gangen, haha. En weekend fra fre-søn., er passende længe nok). Men da jeg stod der på marken i lørdags, måtte jeg virkelig krybe til kortene. I new balance og læderjakke kunne jeg bestemt ikke hamle op med bønderne i overalls og med jord under neglene. De drak tæt hele dagen, og omkring kl 20 da vi forlod festlighederne igen, fortalte min svigermor mig, at hvis man blev hængende, kunne man rigtig få lov at opleve slagsmål. Ingen knive, skydevåben eller rockerbander, bare vaske ægte knytnæver.
Og dér må jeg indrømme, at jeg følte mig overgået. Det er en vaskeægte jyde, der slår for sig når nogen kigger på hans dame, eller når øllene blot er blevet lidt for mange, og jeg må indrømme, at jeg smilede lidt for mig selv. Hvor er det herligt.

IMG_4282IMG_0017IMG_0016IMG_0014IMG_0019

En anden ting jeg vurderer man kun kan anse som ligeså herligt, hvis man har jydeblod i årene, er mængden af CO2 de maskiner udleder. For hold nu op luften var tyk da vi forlod marken igen.

Alt i alt en herlig dag fyldt med maskiner, øl og store mængder røg og larm.
I kan vel nok forstå, at min fyr var glad. Og ligeså var jeg.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Intet hjem uden blomster