Studenterhuerne er netop lagt på hylden. De fine gaver er sat på plads og lejligheden li
Se næste indlæg >
Mine dårlige vaner og egenskaber
Den bedste måde at lærer folk bedre at kende på er efter min bedste overbevisning at lære deres værste sider. Og derfor synes jeg i skulle have lov at høre både mine værste egenskaber og vaner. Tro mig jeg har virkelig skrabet sammen over længere tid – det her, det er selvindsigt på højt plan. De første fire følger her, læs med:
- Jeg har en utrolig evne til at få dårlig samvittighed over selv den mindste ting. Jeg får dårlig samvittighed på andres vegne, over ting jeg ikke kan gøre for og over ting jeg virkelig ikke burde have. F.eks. fik jeg forleden absurd dårlig samvittighed over at jeg var taget tidligt hjem fra min svigermors fødselsdag grundet træthed m.m, da jeg senere kom i tanke om hvor hyggeligt det kunne have været med et brætspil hele familien. Desværre formår jeg sjældent at forvandle den dårlige samvittighed til handling, og den dårlige samvittighed stopper mig altså ikke fra at spise en hel pose chips endnu engang.
- Jeg vil ikke kalde mig selv sygeligt jaloux, men en af mine svagheder er bestemt min evne til at blive mere jaloux end det at kunne glæde mig på andres vegne. Jeg hader virkelig hvis nogle bekendte tager på den ferie jeg ikke har råd til, bor i det hus jeg drømmer om, eller får den taske i gave jeg også havde ønsket mig. Jeg ender med at huske mig selv på alt det jeg har, som de IKKE har for til sidst at føle mig som et rigtigt dårligt menneske. Hvorfor kan vi ikke bare allesammen være glade på hinandens vegne?
- Jeg er ufattelig klodset. Vælter adskillige glas rødvin, spilder ned af mig, falder over mine egne ben, går ind i ting osv. osv. Min kæreste mener det er noget der kan trænes, og jeg må da indrømme at min balance nok godt kunne forbedres (Jeg siger jer den var amazing, da jeg red en masse som lille), men helt ærligt så tror jeg sku ikke på det. Til gengæld er mine klumsede fald ofte til sjov for de jeg følges med, og jeg har efterhånden lært at have en skiftetrøje med, så på en eller anden måde omgås jeg det vel, og kan idet mindste være til underholdning for andre. Haha.
- Hvis man kender mig bare en smule, vil man vide at jeg virkelig ikke forstår ironi. Som i slet ikke. Jeg har en teori om, at det stammer tilbage fra en tidlig skolegang præget af mobning, hvor jeg ikke var i tvivl om, at der var alvor bag de ellers ironisk udførte kommentarer, og på den måde har jeg nok taget til mig, at der altid er en smule alvor bag ironien. Men det er faktisk virkelig tåbeligt, for jeg kan simpelthen ikke høre på folk, at de ikke mener det, og jeg ender derfor oftest med at blive såret. Mine tætteste venner ved de det oftest godt, og plejer derfor lige at følge op med en “nåår jo du forstår ikke ironi, altså jeg mente det ikke Katrine” og i samme forbindelse hører i altid mig sige “det var bare for sjov” efter noget der overhovedet kunne opfattes ironisk, så ikke jeg ender med at såre dem. Jeg bad da også min kæreste om det samme som noget af det første da vi fandt sammen: “Skat, du er simpelthen nødt til at sige når det er for sjov, ellers tror jeg du ikke kan lide mig”, men som han sagde, så falder ironien jo unægtelig lidt til jorden. Oh well.
Heldigvis kan jeg da sidde herhjemme og grine lidt af mig selv… Selvironien lever endnu!
[…] kommer endnu en omgang, af mine dårlige vaner og egenskaber. Du kan se de første her. Måske skulle jeg istedet have gået lidt op i at sætte pris på mine gode sider, men det her er […]