Mine dårlige vaner og egenskaber

Miniatur Wunderland Hamborg

IMG_0915

Den egentlige årsag til, at destinationen blev Hamborg, da min kæreste og jeg tog på tur et par dage i sidste uge, var for at se Miniatur Wunderland Hamborg. Jeg har selv været dernede for et par år siden med min familie, og var ret overbevist om, så snart jeg fandt min kæreste, at det var noget for ham. Ting der skal bygges, har noget med maskiner at gøre eller siger en lækker lyd, er altid et hit hos ham, og jeg selv har et eller andet for ting i miniature, så det var jo en perfekt kombination. Faktisk vil jeg sige, at det er noget for de fleste at opleve denne kæmpe modelbane i Hamborg.

I virkeligheden er det lidt en skam kun at kalde det en modelbane, for det er så meget mere end det. Det er miniature fly der letter og lander i en tro kopi af Hamborg Lufthavn. Både Europa, Skandinavien og USA med alle sine kendetegn i mini udgave. Det er store containerskibe i Skandinavien-delen og så er det selvfølgelig adskillige modeltog fra den ene ende af udstillingen til den anden. Alt sammen får man at se både i nat- og dagslys, museet er nemlig lavet sådan, at det hvert 15 min bliver “nat” i et minuts tid, og man kan her se alle de forskellige bygninger og maskiner lyse fint op.

For mig var det sjoveste helt sikkert de små detaljer. Der er simpelthen lagt så mange tanker og timer i at lave noget sjovt for publikum med kræs for detaljerne. Det er oliesheiken der ankommer i lufthavnen, til den lille dreng der falder af gummibåden, til en lastbil der har tabt sin last, til damens kjole der blæser op, til giraffen der er sluppet fri af zoo osv osv. Det er også Star-Wars flyselskabet, der selvfølgelig flyver til dødsstjernen. Alt i alt, er der så mange detaljer man ikke må gå glip af på sin rundtur. Hold øjnene åben.

IMG_0910 IMG_0929 IMG_0930 IMG_0939 IMG_0944 IMG_0950 IMG_0952 IMG_0969 IMG_0982 IMG_0986

Jeg tog også en hel del film under turen rundt, men mit videoredigeringsprogram er desværre ikke helt til at arbejde med. Måske jeg finder ud af det, og i kan få et lidt mere autentisk indtryk af det hele. Ellers vil jeg uden tvivl råde alle til et smut derned. Der var besøgende i alle aldre og alle, lover jeg jer, så lige begejstret ud.

Det kan være en god ide at bestille billetterne hjemmefra, så man også har mulighed for at bestille adgang i et bestemt tidsrum. Ellers kan man nemt opleve op til flere timers venten, for at det ikke skal ædelægge oplevelsen lukker de nemlig ikke alt for mange ind ad gangen. Til gengæld er der gratis drikkevarer i venterummet, det kan jo også lidt.

Alt i alt en meget anbefalelsesværdig destination til en lille udflugt eller mindre ferier. Og nu når sommeren heller ikke rigtigt viser sig fra sin bedste, gør det ikke noget at bruge en halv dag indendørs.

2 kommentarer

  • […] Miniature Wonderland var hele grunden til at destinationen blev Hamborg. Eller i hvert fald den primære. Jeg har allerede lavet et særskilt indlæg om det, og vil egentlig bare nøjes med at linke dertil. Indlægget kan findes her. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] halve dage, men alligevel nåede vi at få set os en del omkring. Jeg har allerede blogget lidt om Miniatur Wunderland, som virkelig er et besøg […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine dårlige vaner og egenskaber