Mine dårlige vaner og egenskaber #2

Vejen gennem nåleøjet

137 dage. Så længe har jeg ventet siden jeg d. 15. Marts sendte min kvote 2 ansøgning afsted til drømmestudiet.

Faktisk var det lidt af en proces at finde ud af hvilken. Hvilken der kvalificerede sig som den allerbedste. Min 1.prioritet.

I mange år var jeg sikker på at jeg skulle være journalist. Min drøm var at blive studievært, og aller helst nyhedsvært. Den drøm lever sådan set stadig, men har fået følgeskab af et par stykker til. Jeg er faldet for det politiske arbejde og den marketing, campaigning osv. Der hører med, og jeg kan både se mig selv arbejde med det, som sagt politisk, men også sagtens for brands i en hel anden sammenhæng. Derfor var jeg i starten af 3.g, efter en massiv søgning af studier på området, i praktik på bacheloren marketing and management communication på Århus universitet, og jeg var temmelig stensikker på, at det var drømmen. Lige indtil jeg i et meget spontant øjeblik valgte at tage turen til Danmarks medie- og journalisthøjskole på deres åbent hus dag. Og her blev jeg forelsket.

Jeg var vild med stemningen, kreativiteten og hele ideen om en proffessionsbachelor og helt dybt inde, gav det mening, at jeg i stedet for den tidligere drøm om at læse journalistik, i stedet skulle søge kommunikationsuddannelsen samme sted. Men det var altså først efter et par tudeturer.

Jeg var SÅ meget i tvivl. Jeg vidste jo udmærket i hvilken retning mit studie skulle gå, og jeg stod faktisk med to muligheder, så det var vel bare at vælge én? Men for mig var det virkelig et grundlæggende spørgsmål om, hvem jeg er som person. Den selvstuderende, uni-type eller den mere kreative, projektorienterede proffesionsbachelor-type. Valget faldt altså på sidstnævnte. Som førstevalg. Min far har altid sagt at han troede på at jeg skulle noget med mit kreative gen, og det gav faktisk først mening dér. For det behøver langt fra være med pensel eller saks. Det gav pludselig så god mening for mig, at jeg skulle bruge min viden og passion i praksis snarere end med hovedet i bøgerne. Jeg er typen der skal have det i hænderne før jeg lærer det. Min forståelse for matematik er et godt eksempel herpå. Når først jeg sidder med det selv, giver det hele meget bedre mening.

Og sådan gik det altså til, at min prioriterings liste blev som følger.

  1. Kommunikation på DMJX
  2. Marketing and manegement communication på AU

Og uden at tøve kan jeg sige, at jeg faktisk også gerne ville den anden. Altså for den kan noget andet. Selvom jeg helst vil den første. I forstår hvad jeg mener, håber jeg.

I min skræk for heller ikke at komme ind (mit snit ligger lige på grænsen) på min 2. Prioritet, nåede jeg, lige før det blev d. 5. Juni og absolut sidste chance, at søge en 3. Prioritet i form af international virksomhedskommunikation og fransk, hvor jeg kunne se at alle ansøgere sidste år var optaget. På den måde kunne jeg finde ro i, at jeg uanset hvad, var optaget et sted.

Det store spørgsmål er hvor.

Og her sidder jeg så. 23.50 d. 29 juli og har efterhånden haft rystende hænder den sidste time. Sommerfuglene har formeret sig som en i helvede. Jeg har virkelig aldrig prøvet noget så nervepirrende og angstprovokerende. Jeg glæder mig faktisk aller mest bare til at få svar, hvor end det bliver. At modtage introduktion, skema og resten af informationerne så mit kontrolfreakede jeg endelig kan få sat nogen ting på plads. Uanset hvor jeg ender, bliver jeg glad, meeen, mine krydsede fingre håber. Håber på, at jeg er én af de få, der slipper gennem nåleøjet og trods det massive snit, har kompetencerne til at blive optaget. På Danmarks medie-og journalisthøjskole.

***

Efter godt halvanden times venten hvor både venner og kæreste (juhuu for min kommende maskinmester) har fået svar, er min e-boks stadig tom, og jeg researcher mig hurtigt frem til, at det er et godt tegn. Det betyder nemlig at jeg hverken har fået afslag (altså på dem allesammen), eller er blevet optaget på min 2. eller 3. prioritet på universitetet. Til gengæld viser det sig, at jeg må væbne mig med tålmodighed, for proffesionshøjskolerne udsender til forskel fra universiteterne deres mails “i løbet af dagen”, hvilket jo er et temmelig vidt begreb. Jeg gik derfor i seng, måtte kl 7 erkende at det nok ikke blev til mere søvn og har ellers brugt dagen på at vente. Sjældent har noget været så  nervepirrende.

13.39 tikkede mailen ind. Jeg ramte nåleøjet, og er én af de 52 optagne på kommunikation på DMJX i Aarhus. Endnu færre endda, af de der kom igen via kvote 2. Jeg kunne ikke være gladere og herfra skal blot lyde en kæmpe tak til kvote 2 systemet som ene og alene har sikret mig min drømmeuddannelse og som jeg vil råde alle og enhver til at begive sig ud i. Når vi når samme tid næste år, vil jeg forsøge at huske at guide de nye ansøgere gennem møllen og forhåbentlig give nogen af de svar om kvote 2 processen som jeg selv havde svært ved at finde.

I mellemtiden er der helt sikkert et par champagnepropper herhjemme der skal springes. Man må godt have lov at være en lille smule stolt og temmelig meget lykkelig og lettet, når det hele falder ud som håbet. Janteloven skal jeg nok vende tilbage til i morgen, bare rolig.

Måske et par pandekager heller ikke er helt af vejen. Det er jo weekend, og fremtiden ser godt ud <3

SKÅL!!

IMG_2594Foto: Annika Clemens

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine dårlige vaner og egenskaber #2