Spiller vi spillet eller går vi i skole?

Hvorfor ligestilling ikke er det samme som feminisme

Det var ikke længe man fik lov at være i den store landsstævnesal, før den første resolution* med undertoner af ligestilling blev bragt op.

Vi stemte nej til omskæring af drengebørn. Ja til at homoseksuelle må donere blod. Men vi stemte også nej til kvindekvoter. Og det er jeg alle tre dele, meget glad for.

13663519_10206666480922862_1066605164_o

Jeg synes desværre, der er en tendens til at sætte lighedstegn ved spørgsmålet om ligestilling og feminisme. Det er svært at være særlig meget uenig i, at der skal være 100 procent ligestilling blandt både køn, alder, race, religion osv. Og det vil jeg gerne kæmpe hårdt for. Men for mig er feminismens formål oftere at forfordele end at ligestille. Og kvindekvoter er virkelig det værste jeg kan forestille mig på den konto.
Jeg har lidt svært ved at sætte mig ind i, at man i dagens Danmark kan føle sig undertrykt som kvinde. Måske kan vi godt snakke om, at lønnen har tendens til at være lidt ulige eller at der er tendens til flere mænd end kvinder i bestyrelser. Men så synes jeg altså heller ikke det er værre. Og så tror jeg faktisk, og nu får jeg nok samtlige af landets feminister på nakken, at vi til tider selv har valgt det. Kvinder er f.eks. pisse dårlige til at gå til jobsamtale i forhold til mænd og vi prioritere samtidig oftere familien over karrieren i forhold til mændene. Hvis du virkelig gerne vil tjene mere end din mand, eller have en højere stilling, så er der intet hverken i loven, normerne eller traditionerne herhjemme der stopper dig. I min verden er det kun dig selv, og dét skal du være hjertens velkommen til at lave om på. Men jeg synes simpelthen det er for nemt at sige, at det er samfundet og alle dets ‘mandschauvinisters’ skyld.

Kvinder. Vi kan godt selv.

*En resolution er en indstilling til, hvad VU’s officielle politik skal være. Alle kan stille resolutionerne op til landsstævnet, hvor alle har mulighed for at stemme for eller imod den. Vores officielle politik kan findes her.

   

3 kommentarer

  • Marie

    Når det gælder forholdene i Danmark er jeg fuldt ud enig med dig (enig med det, du skriver), og jeg er stadig brændende feminist. Det du beskriver, at ønske ligestilling uden at forskelsbehandle, er netop feminisme, og det er den sag, jeg gerne vil kæmpe for, omend ikke i Danmark så andre steder. Derfor forstår jeg heller ikke, hvorfor du ikke vil kalde dig selv feminist, når det er feminismens tanker du også selv deler.
    Men! Det er jo som det er, og hvis feminisme for er negativt ladet og lig med kvindechauvinisme for dig, så er det også ok. Det glæder mig dog at en proklameret antifeminist trods alt går ind for det samme som feminismen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Sofie

    Her kommer en af alle landets feminister efter dig, jeg har nemlig i længere tid undret mig over hvordan man kunne være direkte antifeminist. Feminisme handler jo ikke om at kvinder skal være bedre end mænd, eller have en fordel. Det handler om at give alle lige muligheder, at det ikke skal begrænse dig om du er mand, kvinde, trans eller noget helt andet. Det handler om den politiske, økonomiske, personlige og sociale ligestilling af kønnene. Der er naturligvis forskellige grene af feminisme, og enormt stor forskel på at være rødstrømpe og intersectional feminist, men som feminist ved jeg godt jeg selv kan, men jeg ser også verden over mennesker der er fanget i kønsroller og dem ønsker jeg at hjælpe.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine Lund

      Jeg anerkender fuldstændig, at der er mennesker verden over, der lider under manglende ligestilling. Men i Danmark og det meste af Vesten mener jeg, at den kønsrolle man er fanget i, primært er ens eget valg. Bevidst eller ubevidst, men det kommer inde fra, det er jeg ikke i tvivl om 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spiller vi spillet eller går vi i skole?