Ungdomspolitisk arbejdsskade

Det gik op for mig i løbet af ugen, hvor vi har arbejdet med læserbreve på mit studie, at jeg virkelig har en arbejdsskade med mig fra ungdomspolitik.

Jeg kan simpelthen ikke være loyal og imødekommende i forhold til modargumenter og mine potentielle modstandere, sådan som min underviser ellers meget diplomatisk foreslår os. Jeg respekterer dem 100 %, men jeg er bare for vant til den skarpe, nærmest helt ironiske og overfladiske tone der er i ungdomspolitik, hvor vi med et smil på læben kan komme med skarpe og lettere hårde argumenter uden at fornærme hinanden.

“Pas på med at være alt for forargede eller irreterede” sagde min underviser igår. Men det er jo sådan jeg gennem ungdomspolitik er vokset op til at være? Budskabet når bare nemmere ud, når det er sagt med versaler eller foragt. Og her skal jeg måske lige pointere, at vi selvfølgelig er gode venner, drikker øl sammen osv., så snart vi forlader debat-arenaen.

Men jeg vil sku have lov til at råbe højt. Og være provokerende. Også i mine læserbreve. Hermed ikke sagt, at det ikke kan foregå i en ordentlig tone. Jeg kunne aldrig finde på at overfuse dem der var mig uenig, men derfra og så til ligefrem at tage deres modstridende holdning med i min egne overvejelser og i sidste ende ord. Og måske endda bløde det lidt op, fordi en del af modtageren kunne ske at være uenig. For mig at se er det lige præcis meningen med et læserbrev, at folk skal være uenige. Man har hver sin mening, og i mit eget læserbrev udtrykker jeg altså min. Er man uenig, må man jo skrive et modsvar.

For lige at gendrive lidt om en gendrivelse vil jeg selvfølgelig sige, at det til tider kan være en fordel lige præcis at bringe en gendrivelse i spil. Men det er altså mig selv der sætter den præmis.

Og hvad endte det så med? Jeg sagde pænt tak for feedbacken om, at jeg ikke tog mine modstanders synspunkter seriøst nok, og lavede lidt om. Ikke meget, for dybest set tror jeg bare der var uenighed om min præmis og den holdning jeg udtrykker. Men igen, det synes jeg lidt er meningen med genren.