Lufthavnstrummerum og københavnerbøf

Postkort fra Marrakech

Puha, sådan 5 dages (ufrivllig) pause fra bloggen, og ikke mindst mit tankerum, er ikke helt godt. Altså. Ikke at jeg ikke før har holdt både længere pauser og mange af dem. Men jeg har simpelthen haft så mange tanker kørende de sidste par dage, jeg bare har ventet på at få ned på skrift. Min kæreste foreslog mig at skrive lidt ned i et word, nu når nettet på vores Riad var så dårligt, og det var egentlig dumt jeg ikke gjorde det, for min hjerne har de sidste par dage stort set udelukkende tænkt i sætninger der egnede sig til bloggen. Sætninger der på skulle give mening, sætte ord på og give en forståelse af alt det vi oplevede. Alle de overvældende ting Marrakech var og er.

Og nu, med noget ellers heller ikke særlig stabilt lufthavns-wifi lykkes det. Mit første postkort hjem fra Marrakech er nu ankommet. Og som sådan noget altid er, ret forsinket eller postet hjemmefra, kommer det her altså også fra lufthavnen i Barcelona hvor vi venter de sidste par timer, inden vi i aften lander i Billund (Eller dvs. jeg oploader det med internetdeling fra ankomsthallen i Billund, mens jeg venter på en sød svoger med lift). Men mon ikke billederne kan være med til at gøre det autentisk nok. Jeg skynder mig i hvert fald at få skrevet, mens det stadig kribler i fingrene. Og så må vi se hvor meget af stemningen og den marrokanske-følelse jeg kan få med, når jeg om et par dage har tænkt mig at sætte mig ned, for at udforme en guide til de af jer, der overvejer en tur til byen.

But first things first.

img_0637

Jeg har simpelthen haft så svært ved, hvordan jeg skulle få blogget om Marrakech. Sådan. Hvor starter og slutter man? Det har uden sammenligning været den mest overvældende ferie, og byen tog totalt pusten fra os det første døgn. Og lidt til. Det endte bestemt ikke dårligt, men der var lige et stykke, at nå dertil. Jeg tror ikke nogen af os havde regnet med hvad der ville møde os, men der er ingen tvivl om, at det var anderledes. Meget. Kulturen er for vild og både byen og befolkningen lige så.

Jeg skal lige finde ud af hvordan jeg forklarer det. Fortæller og beretter om vores oplevelser uden at det kommer til at lyde som om vi ikke nød det, og at det ikke var en god ferie. Og så skal man jo ligesom starte et sted. Så det gør jeg. I det små. Med lidt billeder og beretninger fra Jardin Majorelle.

img_8442 img_8437 img_0687 img_8440 img_8445 img_8457 img_0630 img_8425

Jardin Majorelle er en have med tilhørende hus, som Yves Saint Lauren købte for år tilbage, for at sikre dets bevarelse. Egentlig er den bare kendt som Saint Laurens have, og da også deraf jeg blev interesseret. Jeg havde egentlig troet den ville være fyldt med faverige blomster. Dem var der ingen af, men til gengæld var der de vildeste kaktusser. Og så forelskede jeg mig pladask for den blå farve. Majorelle-blå. Wow.

Det kostede ca. 70 dirham pr. person, svarende til ca. 50 danske kroner at besøge haven. Den ligger lidt gemt, og vejen dertil ser ikke ud af meget, så kig godt efter skiltene, hvis du planlægger at aflægge haven et besøg.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lufthavnstrummerum og københavnerbøf