Ferievaner der skal blive til hverdagsrutiner (igen)

Gift ved første blik – kan man lære at elske?

I aften starter 4 sæson, af et af de mest kontroversielle programmer på DR. Et program der hurtigt rykkede fra DR3 til hovedkanalen, og som succesfuldt er solgt til resten af verdenen.

I aften skal endnu 4 par giftes ved første blik.

giftvedfoersteblik

Det er et program jeg har det meget ambivalent med. Selve konceptet er et af de mest kontroversielle, men samtidig også virkelig fint og fantastisk. Hvis det lykkes. Knap så kønt når det ikke gør.

Min kæreste var meget klar i spyttet sidste sæson. Kærlighed er ikke noget man hverken spøger eller leger med, og især ikke ægteskabet. Og på en måde er jeg enig med ham. Men samtidig slipper jeg nok heller aldrig idéen om kærlighed ved første blik. Og da slet ikke idéen om den eneste ene. Og selvom det ikke er særlig romantisk, så tror jeg faktisk de psykologiske og videnskabelige parametre deltagerne bliver parret ud fra kan spille en stor rolle.

Læs også: Varer kærlighed evigt?

Dér hvor jeg dog oftest ser det gå galt (ja, jeg har fulgt alle sæsonerne troligt og følger mig så godt som ekspert) er ved deltagernes opfattelse af konceptet. Stort set hver gang det går galt, er det fordi den ene part efter en uge allerede føler de ikke kan mærke følelsen af, at det her er den eneste ene. Og det er der hvor jeg oftest råber lidt af skærmen. For eksperimentet varer altså kun 4-5 uger. De fleste går bare alt for hurtigt igang med at vurdere det på en livslang basis. Og det er vel i og for sig forståeligt. De har trods alt lige sagt ja til hinanden som man og kone. Men det er her hvor jeg virkelig synes eksperimentet er interessant. For kan det for de par der lykkes med at tænke, at “nu ser vi hvad der sker mens det står på” og som mange gange lærer at leve sammen på en ret fin måde i løbet af ugerne, ende med at udvikle sig til kærlighed? Kan man lære at elske folk, hvis bare man giver det lidt tid?

Jeg kan godt forstå et par af dem bliver bange, når ikke de efter et par dag kan mærke forelskelsen. De føler sig bundet i et ægteskab med en de ikke elsker. Men det er jo hele præmissen. De færreste kan elske et andet menneske efter så kort tid, og endda efter et par uger. Men man kan få en hverdag til at fungere og blive tætte venner, og det er måske på mange måder begyndelsen. Men er det nok?

For hvad er kærlighed i virkeligheden?

Læs også: What happens after you found the big L

Programmet prædiker jo på mange måder, at kærlighed er en videnskabelig konstellation, og at man vil kunne finde sin kæreste gennem praktiske skemaer og tests. Men i samme omgang siger denne videnskab vel også, at man vil kunne se om to parter passer sammen. Om de burde være forelskede, eller om deres kærlighed ifølge videnskaben vil holde. Og dét er vel den største løgn. For modsætninger mødes, og man kan ikke altid hverken gøre for eller gøre noget imod, hvornår og hvem man bliver forelsket i.

Eller kan man?

Jeg glæder mig i hvert fald til at følge med fra i aften (På DR1 kl 20.45), og jeg håber at deltagerne vil være åbne nok til at eksperimentet kan holde den tid der nu er afsat. Jeg tror på det giver de bedste forudsætninger for evt. at få det til at lykkes. Man skal trods alt (som med meget andet) lige give det lidt tid. Det tror jeg faktisk også jeg gjorde med min egen kærlighed. Selvom det hele gik stærkt da det gik, så tog det mig lang tid inden at vide, at det var rigtigt.

Nogle der til gengæld holdt ved og hang i, er Doug og Jamie fra den amerikanske udgave. De har netop annonceret, at de venter sig. Og sikke en glædelig nyhed. Jeg tror ikke på, at kærligheden for parret opstod ved første blik, men at de stolede på eksperternes udsagn om, at de var for hinanden hvad de hver i sær havde brug for. Og det er nok ikke altid det man selv tror man har brug for. Og det tror jeg lige præcis er essensen af programmet her. Det kan lærer os at tænke om kærligheden, at det ikke altid er os selv der ved bedst. Og at vi engang imellem bare skal turde satse fordi nogen andre udefra kan se at man passer sammen og måske vil kunne fungere.

Præcis som da min veninde hjalp vaklende jeg dengang (der ellers var på vej videre med kærlighedsjagten) med ordene “Jeg tror faktisk i vil være gode for hinanden”…

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Ferievaner der skal blive til hverdagsrutiner (igen)