Gift ved første blik - kan man lære at elske?

Jeg fandt løbeglæden i Page Four og snevejr!

skaermbillede-2017-02-08-kl-11-39-09

Det var det der løbeprogram vi kom fra…

Efter vores ferie til Marokko, hvor jeg var ca. to uger inde i det program jeg teasede om her, valgte jeg at starte forfra. Bare sådan lige for at være sikker på jeg kunne følge med ik? Og det har altså ført mig til midt i uge 2, endnu engang. Som min kalender ser ud denne uge, har det ikke været muligt at presse løbetur ind om aftenen. Derfor fik jeg klaret første af fire ture i mandags da jeg mødte sent, og den anden i morges. Og fy for pokker det var en kold oplevelse.

Ikke nok med det var min første løbetur nogensinde, der var overstået før kl 7, det var også i bælgmørke. Og så i massiv sne. Ingen mennesker havde jo ryddet vejen, men heldigvis var det mere løs sne end det var is, og derfor var det ikke så glat som jeg først frygtede. Og så er der lige det, at jeg ELSKER sne. Også selvom det er lidt koldt. Så helt slemt var det faktisk ikke, og jeg var endnu mere stolt af mig selv, da det var overstået end jeg tror jeg ellers ville have været.

Programmet jeg følger er faktisk til halvmarathon. Det er mit überste mål. Meeen det er de 10 km jeg stræber efter lige nu, og som hvis alt går efter planen (eller jeg løber efter programmet om man vil) skulle kunne lade sig gøre om 8 uger. Jeg er optimistisk, men også lettere realistisk. Lad os nu se. Indtil videre må jeg sige, at jeg føler mig tilpas med i både tempo og tidsintervaller, og vi starter altså virkelig fra scratch, så det er en fornøjelse at mærke, at de to minutter jeg løber af gangen er overskuelige, og at selvom jeg er træt og forpustet når jeg kommer hjem, så er jeg ikke ved at dø.

OG så har jeg endda overskud til at synge med. De sidste 5 minutter hvor det skal gå lidt stærkere, eller til spurten helt hjem finder jeg altid enten den her eller den her frem. Det er samtidig de eneste jeg har overskud til at synge med på. Haha, det gør bare turen meget sjovere, når musikken er LIGE som den skal være.

Altså fandt jeg løbeglæden et sted mellem kl. 6.30 og 7.00 i morges ved en barnlig glæde til sne og et teenage-agtigt crush til Page Four. Hvem havde troet det?

Nu tror jeg egentlig det eneste jeg mangler er et ordentligt pandebånd (og måske lige den her, og den her hvis jeg virkelig flotter mig), så ikke jeg skal løbe med det strikkede – og så er jeg faktisk klar til at løbe sneen i møde!

Indlægget indeholder affiliate links

   

1 kommentar

  • Shit, hvor er du sej! Jeg har svært ved at finde løbeglæden selv hvis solen skinner. Mega respekt for, at du kaster dig ud i det selv i sne og mørke!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gift ved første blik - kan man lære at elske?