Valentine special // Min kærlighedshistorie

Tilbage i julen, faktisk helt præcis juleaften, så min kærlighedshistorie dagens lys. Det gjorde den som afslutning på tregodegrunde‘s kærlighedsjulekalender. Den ære fik jeg nemlig. Og i dagens anledning, synes jeg vi trænger til lidt (mere) kærlighed. Derfor deler jeg i dag historien på min egen blog. Hvis du kan klare lidt mere romantik, kærlighed og sukkersød energi så læs med:

Vi mødtes første gang under aftenfesten sidste skoledag i 9. Klasse. Vi gik ikke på samme skole, men en fælles ven introducerede os. Det var hans 16 års fødselsdag og som sagt vores sidste skoledag – så den havde ikke fået for lidt. Og den dag i dag er jeg stadig i tvivl om, om han overhovedet kan huske at vi hilste. Sammen med mange andre tøser, som han den aften fik hilst på, sendte jeg ham dagen efter en venneanmodning på Facebook. Og det var egentlig det. Bortset fra et kort øjeblik, hvor vi hilste på årets festival, inden jeg var på vej mod et udvekslingsophold i Frankrig.

5 måneder efter var jeg igen på dansk jord, og havde ikke været hjemme i meget mere end et par dage, før mine veninder slæbte mig med som +1 til gymnaisefest. Jeg var godt fuld, og, som altid når det sker, aaalt for kærlig. Og sørme om ikke jeg stødte ind i ham igen. Mads. Han var temmelig afvisende taget i betragtning af hvor meget jeg udtrykte, at han da ellers hjertens gerne måtte kysse mig.

Det var ikke ligefrem en succes, og jeg var sikker på, at jeg havde forspildt min chance. Endnu mere sikker, da jeg ugen efter møder op til min første vagt i Føtex og ser ham komme gående, med arbejdsskjorten på, gennem food-afdelingen – uden at gengælde mit forsigtige smil. Vi hilste ligesom ikke rigtigt på hinanden. Uh det var akavet.

Og jeg har det bare ikke så godt med akavethed, så da han et par måneder efter fyldte 17, skrev jeg til ham. Tillykke med det og alt det der – og lidt om samme dag for et år siden. Vi skrev sammen frem og tilbage den næste uge, og jeg var allerede igang med at planlægge bryllup. For pokker, han var sød. Men det hang ikke rigtigt ved – og jeg troede, at jeg var den eneste med interesse for noget mere.

Det blev endnu engang festival og skæbnen ville, at vi kom til at bo i telt stort set lige op og ned af hinanden. Og med fælles venner til at skabe kontakten, fik vi også her snakket en del. Men jeg troede stadig ikke, han var interesseret, hvilket jeg senere blot har fundet ud af, er hans lidt reserverede tilgang til nye mennesker.

Jeg startede i 1.g på gymnasiet, og efter en måneds tid på gangene, stødte jeg pludselig en dag ind i ham. Han var skiftet fra htx til stx, og var altså nu på vej til fredagsbar på samme gymnasium som jeg. Skæbnen ville, at min kusine og hans gode ven var begyndt at date efter sommerens festival – og de havde bestemt gode intentioner for os og fik arrangeret en aften i byen med os alle fire og fælles venner engang i efterårsferien.

Vi kyssede ikke. Snakkede faktisk næsten ikke, men derfra skrev vi sammen uafbrudt. Begge var vi engageret i ungdomspolitik, og da kommunalvalget nærmede sig opstod point of no return for mig. Vi havde hver især været ude og kravle i lygtepæle med plakater til midt om natten, og var nu ved at aftale at mødes. Han ville komme hjem til den sø, der ligger i kvarteret, jeg boede i, da han ikke vidste nøjagtigt hvilket hus, der var mit. Og selvom jeg ikke helt troede ham, aftalte vi at mødes der kl. 3. Og så faldt jeg faldt i søvn…

Morgenen efter vågnede jeg – uden ret meget mere end en besked med teksten “Hvor er du?”. Jeg var sikker på, at jeg havde ødelagt det hele, men var samtidig frygtelig charmeret over, at fyren var taget hele vejen, midt om natten endda, kun for at se mig!

For at rette op på det hele, og for at få bugt med de usagte følelser, konfronterede jeg ham med det dagen efter. “Han (vores fælles ven) siger du er vild med mig, er det rigtigt?” spurgte jeg ligefrem. Og efter megen tøven måtte han erkende, at der nok var noget om det. Senere samme dag var der fest på det lokale spillested, og jeg brugte noget nær hele aftenen på at lokke ham væk fra sine venner. De vidste ikke så meget om mig, så det var en svær mission uden at vække for meget opsigt.

Endelig lykkedes det, og mens støvregnen faldt, gik vi rundt om hjørnet, hvor jeg fik trukket mig ind til ham, og ham ned mod mig. Og givet ham det kys, jeg havde ventet på hele dagen. “Jeg er faktisk også ret vild med dig”

Kommunalvalget gav anledning til mange fælles møder og arrangementer. Og hver aften fulgte vi hinanden hjem. Først fulgte han mig hjem, så fulgte jeg ham hjem og så fulgte han mig tilbage til mig selv. Og først kl 3-4 stykker hver nat, kunne vi formå at skilles ad. For dagen efter at starte forfra igen. Det var ikke meget søvn jeg fik i de dage, men jeg var høj på en masse andet. Sommerfugle og forelskelse.

Læs også: Varer kærlighed evigt

Og to uger efter jeg gav ham det første kys, måtte jeg vide hvad søren det her, det var. En anden pige var vild med ham og vennerne anede stadig intet. Dét holdt jeg ikke ud. Jeg måtte vide, at han også ville mig lige så meget, som jeg ville ham. Ellers turde jeg ikke at give slip. Og med min kvindelist spurgte jeg ham hvad han ville fortælle de der drenge, når han snart var nød til at fortælle dem noget. “Hvad er det her?” fik jeg spurgt.

“Okay så, er du klar?” svarede han. Og jeg smilede over hele hovedet. “Katrine, vil du være min kæreste?” Han fik mit ja og jeg fik ham. Og siden dengang, eller måske i hvert fald siden vores første skænderi, har jeg vidst, at det er Mads jeg skal blive gammel med! Efter en måned skændtes vi første gang, om tossede ting fra fortiden, der var ved at indhente mig, og som han ikke var helt glad ved. Heller ikke mig, egentlig. Men bedst som jeg troede, at det hele var forbi før det overhovedet var startet, lod han mig stå udenfor i mørket, hvor vi netop havde diskuteret, og kom tilbage indefra med en lille pakke. Noget, der egentlig først skulle have været en julegave senere på måneden, men som han sagde, at han syntes jeg skulle have nu.

“Uanset hvad pokker fortiden har indeholdt. Så er det lige meget nu. Jeg elsker dig for den du er og det vil jeg altid gøre” sagde han, mens tårerne trillede ned ad mine kinder.

Det lille hjerte, som æsken indeholdt, har hængt om min hals lige siden den decembernat i 2013, hvor jeg fandt kærligheden. Den helt ægte slags ❤️