Min kæreste har ordet // 8 sjove facts om mig

Kommunikation på DMJX // Hvordan er det, og hvorfor valgte jeg det?

Næsten lige så efterspurgt som min guide til kvote 2, er en forklaring og opklaring på mit studie. I er åbenbart mange derude, som også godt kunne se jer selv læse kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole eller bare DMJX.

Og det må vi jo så se, om jeg kan uddybe lidt for jer.

kompa%cc%8admjx

Jeg var rigtig meget i tvivl, dengang jeg stod overfor at skulle vælge. Jeg var faktisk så meget i tvivl, at tårerne trillede ned af kinderne på mig, så snart vi havde forladt åbent hus på DMJX. Jeg havde ellers været overbevist om, at jeg skulle læse Marketing & Manegement Communication på AU. Og nu stod jeg der, og blev forelsket i DMJX og deres kommunikationsuddannelse. Hvad ville jeg dog helst? Og nok i lige så høj grad, hvilken type var jeg. Det skrev jeg også om tilbage i juli, da jeg blev optaget. Nemlig, at det var lidt af en eksistentiel krise for mig (og måske også lidt en snert af uddannelsessnobberi) at finde ud af, hvilken uddannelse der ville passe mig bedst. Ret hurtigt gav det dog mening for mig, at det skulle være den kreative.

Det kreative

Og det endte faktisk med at blive grunden til, at jeg valgte DMJX som 1. prioritet. Jeg var vild med miljøet på skolen, der bare emmer af kreativitet. Vild med, at vi skulle være kreative og selv producere både billeder, lyd, tekster, film, kampagner osv istedet for bare at læse om det. Vi får samtidig også en stor bunke journalistisk erfaring og undervisning med i rygsækken, og det tror jeg virkelig er guld værd på den anden side. Som vores underviser i Research og Formidling sagde den første dag: “Man bliver aldrig en god kommunikatør, hvis man ikke kan skrive”. Og det har hun virkelig ret i. Selvom det langt fra er det jeg helst vil med studiet, så kommer man ikke udenom, at der engang imellem skal skrives nogle produkt-tekster, laves en pressemeddelse osv. Og den erfaring er jeg glad for at få med allerede fra starten af studiet.

Learning by doing

Nok det punkt ved uddannelsen der vægter aller højest for mig. At vi får lov at prøve alting af i praksis. Lige nu sidder jeg f.eks. og redigerer podcast, i sidste uge var det redigering af billeder, i næste uge er det video osv. Vi har samtidig to praktikforløb på de 3,5 år studiet varer, som jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med. Jeg tror på, at det er ude i branchen og “med fingrene” i faget, at man lærer det bedst.

Teori og praksis i ét

Og så vil jeg også lige pointere, at der selvfølgelig også er en masse teori. Den er underviserne bare ufattelig gode til at få koblet sammen med praksis. Nogle gange glemmer jeg helt, at det er hardcore kommunikationsteori vi sidder og læser, fordi man med det samme fører det videre til eksempler fra virkeligheden el. li. Vi har b.la. rigtig mange cases i undervisningen og forskellige projektforløb, hvor vi ikke bare lærer om f.eks. strategisk ledelse, men arbejder med hvordan Danske Bank har brugt det. Og så har vi selvfølgelig også de helt kedelige fag som samfundsfag og senere økonomi o.li, som uden lige er noget sværere at øve sig på i praksis. Men sådan er det vidst alle steder, man kan ikke være lige vild med det hele. Lige i den her sammenhæng bider jeg det dog i mig, fordi jeg ved, hvor glad jeg bliver for den viden efterfølgende.

Proffesionsbachelor

Det er en professionsbachelor, og det skulle jeg nok lige vænne mig til rent uddannelsessnobberi-mæssigt. For jeg har da ligesom mange andre troet, at jeg skulle have en universitetsuddannelse. Her skal det lige nævnes, at man godt kan læse forskellige kandidater efterfølgende. Men jeg er helt klart blevet både glad for, og bevidst om, at dette er lige studiet for mig. Jeg har brug for at have det i hænderne og lære det selv. Og når det så endelig skal være kommunikation, så giver det altså ikke meget mening for mig, at man ikke får lov til at kommunikere. Tænk sig at bruge 5 år på at læse kommunikation og så aldrig have kommunikeret med den virkelig verden.
Og så er endnu et plus jo i den forbindelse, at den kun tager 3,5 år.

Optagelsen

Det er ikke nogen hemmelighed, at det er svært at komme ind på Kommunikation på DMJX, men som den eneste af skolens mange uddannelser kræver den ikke en optagelsesprøve. Der kræves et snit på over 10,8 eller en god kvote 2. Den guider jeg dig til at skrive her, for det var nemlig sådan jeg kom ind.
Til gengæld er du helt speciel og særlig dygtig såfremt du bliver en af de 100 optagne årligt enten af de 50 i Århus med sommerstart, eller 50 i KBH med vinterstart.

DMJX

Danmarks Medie- og journalisthøjskole er ikke kun der, jeg vil mene man får den bedste kommunikative uddannelse, men også her der bliver uddannet mange dygtige journalister, tilrettelæggere, fotografer osv. Og skolen har uden tvivl et stærkt ry. Noget jeg allerede har mærket ivrigt f.eks. i forbindelse med at ringe kilder op. Det giver respekt at være studerende fra så god en skole. Især taget i betragtning af den svære ansøgningsproces.

 

Jeg er langt fra ekspert på hverken skolen eller uddannelsen, jeg er trods alt kun 2.semester studerende, men jeg håber det gav svar på nogen af de spørgsmål jeg har fået stillet. Ellers er I meget velkommen til at stille dem i måtte side tilbage med i kommentarfeltet.
Du kan også læse meget mere om selve uddannelsen på skolens hjemmeside. Læs f.eks. her om hvilke fag man har, i løbet af de 3,5 år.

3 kommentarer

  • Cecilie

    Hej! Jeg står selv lige nu og overvejer at søge ind på kommunikationsuddannelsen. Jeg ville dog høre om, hvorvidt du ved, hvordan mulighederne for at læse en kandidat i udlandet er efterfølgende, hvis det er noget, du har overvejet? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine Lund

      Hej Cecilie. Spændende. Hvad har du af tanker om det? Jeg har ikke selv kigget på kandidater i udlandet, men jeg ved, at der er flere og flere kandidater med optag fra uddannelsen herhjemme – håber det gav lidt afklaring 🙂
      Held og lykke!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Uh, ja okay – mange tak! Mine overvejelser går egentlig bare på, hvorvidt der er mulighed for videreuddannelse og karriere i udlandet efterfølgende, da det er noget, jeg prioriterer ret højt. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min kæreste har ordet // 8 sjove facts om mig