Foråret kom med mig hjem i toget

Alle de tårer jeg har grædt på forhånd

I sidste uge kunne jeg glædeligt fortælle, at jeg har scoret mig en (lækker) praktikplads. Inden jeg turde offentliggøre det, men efter det var faldet på plads, slog det mig. Sådan rigtigt, hvad det var jeg havde gang i. Og både tårer og tanker flød…

ta%cc%8arerjeghargraedt

Det er mandag, og min praktikplads er faldet på plads. Kontrakten bliver først underskrevet i næste uge hvor chefen er tilbage på kontoret. Men jeg har en praktikplads. Og det bringer lidt blandede følelser frem. Primært glæde, spændthed og begejstring selvfølgelig.

Læs også: Midnatstanker om de store beslutninger jeg er så dårlig til at tage

Det er fantastisk at slippe for den stress mine medstuderende går igennem de næste par uger med at skrive rundt, tage til samtale, få afslag, få ja osv. Men tirsdag aften da vi sad derhjemme med rester og stearinlys og legede valentinesmiddag, ramte det mig. At det bliver så ufattelig hårdt at undvære min kæreste. Og det bliver ikke kun et halvt år, idet han er afsted forskudt af mig, og vi altså fra august skal være weekendkærester et helt år.

Fy for pokker. Et år.

Han tog min hånd mens vi var ved at rydde af bordet og spurgte om ikke jeg vil danse, da min yndlingssang i samme øjeblik kom på, og der knækkede filmen for mig.

I det her tilfælde tror jeg ikke det er en fordel at jeg har prøvet det før. Det med at være væk. For mit udvekslingsophold efter 9. klasse gik bestemt ikke som forventet, og jeg var efter den halve tid på vej hjem igen. Det var hårdt at undvære min familie, uden tvivl, men det bliver ingenting i forhold til at skulle undvære min kæreste.

Til gengæld er der noget der bliver anderledes. Jeg kommer ikke til at være Palle alene i Frankrig. Jeg kommer til at omgive mig med massere familie og lidt venner fra hovedstaden, og ikke mindst har vi både samme kultur og sprog, så mon ikke der er grundlag for at møde et par nye bekendtskaber. Det var dét der var så svært i Frankrig. At jeg var alene om mine tanker, følelser og oplevelser fordi kulturen og sproget var så fremmed.

Jeg har længe godt vidst, at jeg gerne ville i praktik hos Venstre, især taget kommunalvalget i betragtning. Og jeg vidste jo derfor også godt, at det nok var Hovedstaden jeg skulle være i, for at kunne få det til at lade sig gøre. Det krævede mange snakke og overvejelser. Ligesom min kærestes beslutning om også at tage væk. Men vi blev ret hurtigt enige om, at jeg skulle vælge lige præcis det sted der tiltalte mig mest, så kom det i anden række hvor det befandt sig. Vi skulle i hvert fald nok få det til at fungere uanset. Og det kom faktisk i anden række for mig, selvom jeg ikke havde troet det, for den her chance var jeg nød til at gribe. Og sådan er det også med et evt. udlandssemester, selvom det nok liiige kommer an på hvordan jeg klarer det her. Og hvis kærligheden rent faktisk varer evigt, ender vi nok tilbage i vores lejlighed igen før vi får set os om.

Jeg er fortrøstningsfuld. Selvfølgelig er jeg det. Og selvfølgelig glæder jeg mig. Men jeg skal lige sluge den rigtigt, og så er det helt sikkert kun en brøkdel tårer jeg endnu har grædt, i forhold til dem jeg ved jeg kommer til at fælde når dagen oprinder, hvor jeg flytter til hovedstaden (eller i hvert fald deroveraf). Men sådan er jeg altså. En tude-marie. Og det har min kæreste heldigvis lært. Han har allerede lovet han både vil stikke et par lommetørklæder i min taske, og følge mig derover med alt mit habbengut, når jeg har fundet et sted at være, og dét er alt jeg behøver lige nu.
Én til at tørrer mine øjne. Og måske lidt chili cheese tops til at ‘holde i hånden’.

For pokker hvor kan glæde have mange ansigter.

   

5 kommentarer

  • Emilie Demant

    Man kan sagtens være mægtigt fine weekendkærester på InterCity-linjen, særligt når det er fordi, man gør noget, man gerne vil 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine Lund

      Det er jo det. Danmark er heldigvis ikke meget mere end 3-4 timer på langs! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie Holm Berwald Pedersen

    “Distance makes the heart grow fonder” – det har jeg levet efter de sidste 3 år, og ved derfor, at weekend kærester sagtens kan lade sig gøre! Desuden, så er der jo faktisk kun 3-3,5 times kørsel, og med busser og tog er det ingen sag at komme frem og tilbage! Benyt jer af Skype – og så mærker man virkelig, hvor glad man er for hinanden, når man så er sammen ❤
    Men held og lykke, det skal nok gå! Ellers skriver du bare, så skal jeg nok give dig et par “lang-distance-forhold”’s råd! 💐

    – Amalie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine Lund

      Jeg glæder faktisk lidt til at savne. Det er så dejligt at se hinanden igen derefter!
      Tak for råd, i har sørme gjort det godt i 3 år!! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie Holm Berwald Pedersen

    Distance makes the heart grow

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Foråret kom med mig hjem i toget