MGP traditioner i børnehøjde - og lidt for nostalgien

Løbeupdate #uge5

fullsizeoutput_25fa

Jeg ved ikke om jeg decideret lovede jer updates, da jeg tilbage i nytåret fortalte mit nytårsfortsæt om at komme igang med at løbe. At jeg drømmer om at kunne løbe 10 km. At jeg faktisk drømmer endnu mere om et halvmarathon. Men det er nu engang en ret god måde, at holde mig selv op på. Sådan ved at smide mit mål herud til jer. Så taber jeg ikke kun ansigt til mig selv, hvis det ikke lykkes.

Så derfor en lille opdatering på projekt “bliv-en-løber”. Ja, jeg siger det på den måde, fordi det egentlig ikke handler så meget om, at jeg vil kunne løbe så og så langt , som det handler om, at jeg bare rigtig gerne vil være typen der løber. Jeg vil gerne have det overskud det giver,  jeg vil gerne få mere motion osv osv. Og så ville jeg gerne kunne lide det, helst sådan så det var sværere for mig at lade vær at løbe, end at løbe. Altså vil jeg gerne være en løber.
Det kræver vel ret beset ikke så meget andet end, at man løber. Og det gør jeg så.
Efter det her program.

For en uges tid siden købte jeg mig et par nye løbebukser, og ellers har jeg faktisk nærmest kun det samme på. Gamle gamle løbebukser og trøjer fra DHL-stafet m. føtex. Jeg burde virkelig investere nogle penge i noget lækkert løbetøj, men det er bare som om det er federe at bruge penge på kjoler og skjorter som kan bruges meget mere, haha. Måske jeg smider lidt billigt men lækkert træningstøj på bloggen en af dagene, hvis jeg kan finde noget, jeg gider bruge penge på. Haha. For mig er det noget nær fuldstændig ligegyldigt, hvordan jeg ser ud når jeg løber. Ligesom med badedragten skal det bare virke.

skaermbillede-2017-02-08-kl-11-39-09

Jeg er i slutningen af uge 5 i mit program, og har endnu ikke misset en eneste tur. Men det var tilbage i uge 2, at jeg VIRKELIG fandt løbeglæden. Ved Page four og sne som jeg skrev her. Det var en alt for tidlig morgen, og egentlig både koldt og mørkt, men det var fedt. Og nu når det er en smule varmere og sneen er smeltet, fortsætter jeg. Også selvom jeg hverken kan se det på vægten eller distancen endnu. Har max løbet 3,5 km i streg, og jeg har faktisk taget en smule på… Vægttab var ikke i sig selv et mål, men det var da unægtelig også en af grundene til, at jeg gik i gang, så det var alligevel en smule demotiverende. Men jeg holder motivationen højt, med de her to sange (her og her) som de eneste på min liste, haha, og så tænker jeg, at begge dele kommer af sig selv. Om 5 uger skal jeg i hvert fald kunne løbe 10 km. Shit.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MGP traditioner i børnehøjde - og lidt for nostalgien