"Det er vel bare din halvsøster?"

Outfit: Ugens planer og lidt (mere) kærlighed

fullsizeoutput_2e79fullsizeoutput_2e7d img_1686

Kjole fra Kaffe her // Sko fra Gestuz (lignende her, her og her), Reklamelinks

Hermed på den anden side af sidste søsters konfirmation i søndags hvor ovenstående outfit er fra, og ikke mindst min eksamen i går. Dén var led. Og derfor starter min uge på en eller anden måde først rigtigt i dag. Så meget desto kortere til weekend, nu når fredagens bededag tæller med i dén oversigt også.

Og sikke en onsdag at “starte ugen på”. Selvom jeg synes vi havde fortjent en fridag ovenpå eksamen i går startede dagen med sen mødetid, og slutter med fødselsdagsmiddag i Viby for min søster. Så det går vidst lige. Jeg har udskudt en del gøremål her til efter eksamen, så dem satser jeg på at få styr på i eftermiddag, og så skylder jeg vidst min kæreste lidt ekstra kys for de 3.5 år han i dag har holdt mig ud. Årh jeg snakker meget om den der kærlighed var? Men for pokker hvor er den god. Og den holder mig simpelthen sådan oven vande for tiden ❤️

Torsdag har jeg efter undervisning lovet en rundvisning på skolen væk til en måske kommende studerende, og derefter smutter jeg hjem til min veninde og får catchet lidt op på løst og fast. Mine veninder fylder bestemt også en stor del af den der kærlighed, og jeg elsker at bruge min tid på at lade op i deres selskab. Vi skal bla. have bestilt noget mad til et VU kursus, snakke om alt det vi ikke har nået de sidste par uger, og så tror jeg vi skal spise nogle varme hveder og se en god ven til debattere i de indledende runder af DM i debat. Det kan ses på Politiken live på fb her.

Fredag skal jeg have lavet noget af det arbejde jeg har forsømt pga. eksamen, og så har min kæreste og jeg planlagt et smut i IKEA og måske også et kig forbi Aarhus Kræmmermarked. For et års tid siden var der absolut intet hyggeligt ved en tur i IKEA for os, men vi (læs: min kæreste) har lært at elske det, og nu planlægger vi simpelthen at bruge en hyggelig fredag aften derude. Wow.

Lørdag kører vi nord på til årets sidste konfirmation ved min kusine, hvor jeg desuden har lovet at agere toastmaster. Jeg er vild med det, og det er efterhånden ikke min første gang så jeg tænker om der måske skal en lille guide på bloggen? Jeg har slugt og elsket Cathrines (der i øvrigt er min ultimative bloginspiration og yndlings læste) guide til toastmaster-rollen til bryllup. Den ære har jeg dog ikke haft, men måske nogen af jer derude kunne få glæde af en lille guide til konfirmation og andre af den slags lidt mindre anledninger?
Jeg kom desuden til at bestille en kjole til konfirmationen i søndags inden jeg kom til lagersalg, og fandt den jeg har på på billederne. Men så har jeg jo klaret outfittet til på lørdag. De minder i virkeligheden alt for meget om hinanden, men her til foråret kan man jo ikke få blomsterprint nok, vel? Find den anden kjole her.

Søndag har min sviger-farmor inviteret til kaffe. Både min kæreste, jeg og min lillesøster som går i klasse med min kærestes lillesøster og derfor er en god veninde (apropos alt det her familiedefinition og konstellation fra for forleden) tager med til familiehygge og massere kage. Det ved jeg. Hun laver altid SÅ meget kage. Og så har jeg en plan om at prøve og lave noget granola. Jeg er kørt lidt død i min morgenmadsskyr, så håber noget ny, lækker topping kan hjælpe mig på vej igen. Smid endelig en opskrift min vej, hvis i har en god én liggende.

Og så er det jo mandag, og en ny uge før man ved af det… Lidt af en mandag faktisk. Men mere om det på mandag!

Sikke en lang smøre for et kjole-billede og et hej. Men sådan er det jo med mig, når jeg først får sat mig ved tasterne i det rette humør er det svært at stoppe igen. Tak fordi du har læst med så langt ❤️

4 kommentarer

  • Wauw, hvor er skoene flotte! *-* Det kunne godt tænkes, de skal tilføjes til min indkøbsliste 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine Lund

      Jeg er også helt vild med dem. Havde dog svært ved at finde dem online, men sig endelig til hvis du opstøver dem. Så skal jeg gøre ligeså 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ejj, begge kjoler er simpelthen SÅ fine og lige dig, Katrine! Den klæder dig smaddergodt, den du har på dér på billedet, og jeg bliver helt glad, når du popper frem på min facebook med dit profilbillede, haha. SKÅL for blomsterprint!Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine Lund

      Du er da sød. Skål og kærlighed lige tilbage <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Det er vel bare din halvsøster?"