Som jeg nævnte i forrige indlæg holdt vi i lørdags generalforsamling i Venstres Ungdom i Skanderborg, hvor jeg indtil da var formand. Jeg skal til hovedstaden i praktik, og en ny generation skulle tage over. Og det må jeg indrømme, at jeg lige skulle finde mig selv i. Det der med, hvad pokker min rolle så er/skal være i den forening jeg ellers elsker at bruge tid og energi på. Jeg følte bestemt ikke, at jeg var hverken halvt eller helt færdigt. Det føler jeg sådan set stadig ikke, men jeg har overvejet langt mere end jeg før har gjort, og opvejet positive og negative aspekter. For de findes også. De negative sider. Ungdomspolitik er på mange måder en magtkamp, et røvslikkeri,...

Gør man egentlig nogensinde det? Glemmer, fortrænger, tager afsked, siger farvel til eller lægger den slags grimheder fra sig. Når nogen over så lang en årrække og med så konsekvente, hadfulde og ubehagelige handlinger og kommentarer, vælger at gøre folkeskolelivet til et helvede. Jeg har nævnt det kort herinde før. Snakket lidt om dengang jeg stod i et hvert skolebarns værste mareridt. Dengang før det var særlig meget på mode at lave anti-mobningskampagner eller indkalde til konsensus-søgende forældremøder. Dengang mobning stadig var lige så brutal som den er i dag, men hvor fokus fra var et helt andet sted. Og der er vel sagtens en grund til, at det ikke er noget der dukker op hos mig oftere, og dermed...

Bukser fra Newlook // Trøje fra H&M (reklamelinks) Jeg prøver lige at få de sidste løser ender klaret, inden jeg i morgen tager turen til Taastrup for at være med til, og ikke mindst afholde, forårskursus med Venstres Ungdom. Jeg mangler f.eks. at pakke. Og afholde mit aller sidste bestyrelsesmøde og oplæg som formand for VU Skanderborg. Ikke mindst. Meget meget meget speciel følelse. Ikke fordi jeg på nogen måde er færdig med at lægge hverken kræfter eller sjæl i Venstres Ungdom. Men min tid her i lokalforeningen er jo givetvis på vej til at være slut. Jeg skal mod København for at være i praktik, og foreningen her skal leve videre. Med nogle nye frontfigurer. Sådan er det jo…...

For et par uger siden blev jeg spurgt, hvor længe jeg havde blogget. “Et par år sådan lidt on/off”, svarede jeg. Det er det vel sagtens også, et par år, afhængig af hvordan man definerer sådan “et par” (apropos det, havde vi faktisk en snak om netop definitonen af “et par” i min familie forleden. For mig kan et par godt være en håndfuld, mens det for min papmor er to. Haha). Men forleden kom der altså en notifikation på facebook, med en af de der “se tilbage”-historier, hvor jeg netop havde delt et af mine helt gamle indlæg. Jeg satte mig derfor for at kigge mit feed igennem, og opdagede at det var næsten 6 år siden jeg delte mit...

Hvis du ligesom jeg, er tidligt oppe denne søndag morgen, så er der her den perfekte opskrift til hurtige og nemme morgenboller. De kan laves samme dag, fordi de ikke skal hæve meget mere end 30 minutter. Perfekt til sådan en som mig der oftest får lyst til lækre nybagte morgenboller uden liiige at have tænkt over det aftenen før. Haha. Du skal bruge – 50 g. gær – ca. 1/2 dl. lunken vand – 3 dl. mælk – 50 g. smeltet smør – lidt salt – lidt sukker (det er sukkeret der får bollerne til at hæve, så lad vær at undlade det, selvom det virker tosset at putte sukker i dine boller. Jeg plejer at brug et par...