Når drømme er mere forskudte end parallelle

Gåtur i højden // Bridgewalk

“Hvad er så anledningen til jeres tur?” spurgte den midaldrende, skulle det senere vise sig meget bro-entusiastiske, kvinde med en tyk fynsk dialekt. Vi var på vej ud på to timers gåtur i højden, nærmere bestemt på den gamle lillebæltsbro. Også kaldet bridgewalk.

Anledningen var en julegave. Fra mig til de to ældste søskende på min mors side (bliv klogere på den der familiekonstellation her). Og da to rystende og lidt for skræmte deltagere var vendt om inden vi rigtigt trådte op på broen, kunne turen begynde.

Først fra Fyn-siden med stop på midten, over til Jylland-siden og tværs over, for dernæst på den modsatte side at gå retur.

img_1937 img_1946 img_1948

Med anekdoter fra broens spæde tilkomst til vores guides passion fra broer blev vi ledt hele vejen rundt. På toppen blev vi blæst godt igennem med den nye lillebæltsbro i baggrunden. Og først da vi netop var trådt ned på landjorden igen, og dragten var foldet sammen åbnede himlen sig og de første dråber faldt. Heldigvis. Det betød blot, at den efterfølgende is blev indtaget til verdens bedste lyd af dråber der rammer ruden, men ærgerligt for dem, der netop havde besteget broen. Regner det rigtig meget, eller blæser for vildt, så bliver turene aflyst.

Men vi nåede det, og selvom især min søster var godt nervøs inden start var det med smil på læben hele vejen. En super god oplevelse og en fantastisk udflugt for familien. Ikke mindst for de der teenage-søskende der både er sværere at tilfredsstille med julegaver og samtidig kan være svære at få tid med for bare snaps og teenage-issues. Haha, sagde hende den “gamle”.

Tip hermed givet videre. Billetter kan bestilles her. Jeg havde købt billetterne gennem duglemmerdetaldrig.dk (reklamelink) hvilket gjorde det lidt billigere. Tip endnu engang givet videre 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når drømme er mere forskudte end parallelle