Gåtur i højden // Bridgewalk

TGIF: Weekendens planer

img_2060img_2025
Sidste fredags G&T

Thank God it’s Friday.

Klokken har ikke engang slået to, og alligevel er jeg placeret i DSB’s vante plyssæder med kurs mod syd. Hjem til Skanderborg.

Min ekamensgruppe og jeg stoppede tidligt i dag. Vi har nu hvad der kan betegnes som et groft udkast til rapport. Dertil kommer en masse gennemlæsninger, rettelser, formalia og layout, men da opgaven først har frist på onsdag kl 12, besluttede vi at holde tidlig weekend med et tilsagn om gennemlæsning hver især. Den tænker jeg at klare søndag formiddag i solen.

I morgen satser jeg endnu engang på, at kunne ligge mig i græsset og nyde solen fra morgenstunden. Måske med en bog, eller et af de efterhånden mange kreative projekter jeg har gang i (måske du så med, da et af dem gik lidt i vasken på instastory i går? – find mig på @katrineiml). Jeg føler mig simpelthen så “lettet” for tiden, idet de skriftlige eksaminer er overstået, VU så småt er gået på sommerferie og mit studiejob hos ABUS lakker mod enden. Jeg har altså en helt forfærdelig masse fritid føler jeg, og kan samtidig “holde fri når jeg holder fri”, fordi jeg skriver eksamen med min gruppe, og det derfor er minimalt hvor meget der skal laves individuelt. Kæft jeg glæder mig til at komme i praktik, og forhåbentlig kun forstærke denne følelse og slippe den dårlige samvittighed om, at der er altid er noget pensum man burde læse.

Senere i morgen står den på roadtrip med gymnasieveninder til Ålborg for at besøge en 4. deroppe. Det bliver med god mad og drinks, og selvom det lyder fristende at fortsætte aftenen i gaden, har jeg alligevel besluttet at forene mig med min gode ven DSB, når aftenen falder på. Jeg har mange gøremål og aftaler søndag, og har brug for min gode nattesøvn.

Jeg skal bla have lavet noget af det førnævnte sidste arbejde inden jeg stopper for at tage i praktik. En tur til Silkeborg for at drikke kaffe og helt sikkert spise nogle af mormors famøse småkager. Gå den tur der er en del af mit løbeprogram. Og hen mod aftenen en tur op i de fine Skanderborg bakker for, hvis jeg kender hende ret, at drikke en drink med min mor, spise lidt god mad, og fejre lidt fødselsdag for min kæreste. Det er ikke sådan med alt det familie og svigerfamilie. Det tager flere uger at få fejret færdig og delt gaver ud. Ikke at det selvfølgelig er en dårlig ting.

Men først. Bland selv slik, rødvin, fredagsburger og ikke mindst en af mine aller første løbeture, som ikke foregår lige fra morgenstunden og på tom mave. Men jeg tror nu nok jeg tager det bagfra. First things first.

Hav en fabelagtig fredag, må den være fyldt med overskud og ybdlingsslik! ❤️

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gåtur i højden // Bridgewalk