Snydedagenes svære balance

Så meget har jeg tabt // Status på “projekt fit”

kostplan

Det er vidst på tide med en opdatering. På det der “projekt fit” jeg startede omkring mit nytårsforsæt, men som tog fart for efterhånden en god håndfuld uger siden, da jeg startede på Mayadroems kostplan (min kostplan var en gave).

Det er gået meget op og ned, men vigtigst af alt; Lige nu går det fremad, og jeg har knækket koden. Eller fundet balancen som jeg skrev forleden. Mit løb går bedre, end det har gjort længe, og jeg kan endelig begynde at få nogle kilometer i benene efter jeg måtte holde en længere pause pga. kramper. Jeg løber efter det her program, med målet om en halvmarathon. Indtil videre nøjes jeg dog med at drømme om 10 km uden pause. Dén er der snart. Hvis jeg er heldig og fortsat ihærdig. Min søster og jeg bruger hinanden som “makkere” på løbeprojektet. Vi løber ikke sammen, men deler erfaringer og op/nedture før, under og efter løbeturene. Og det er virkelig en fantastisk idé.

Med kostplanen går det knap så godt. Eller man kan sige, det gør det, fordi det netop går godt. For jeg har istedet som sagt fundet balancen. Jeg bruger stadig mange af opskrifterne især til morgenmad, og det vil jeg nok blive ved med. Men nu holder jeg sommerferie uden at veje og være fanatisk, og så må vi se hvad vægten siger på den anden side, og om jeg skal tage planen med mig til København og fortsætte.

De sidste 13 uger (11 af dem på kostplan) har jeg tabt 6,5 kg. Og det er faktisk bare gået slag i slag siden. I søndags var det første gang, jeg ikke havde tabt mig, men hvor vægten istedet havde stået stille. Og sådan skal det jo også være. Jeg er netop igang med at bygge en masse muskler, og som det vides, vejer den slags bare lidt mere.

Til gengæld er det ikke svært at se, at løbet har gjort en hel del på den konto. Målt i cm er det nærmest alt sammen tabt om lårene. På maven og brystet er det så godt som det samme, mens der er røget en enkelt eller to cm om armen. Og selvom det bestemt er min mave jeg helst så forsvinde, så er det altså også ret lækkert at se, hvordan mine ben bliver slankere og lækrere med tiden. Mon jeg ender med et par lækre veltrænede løbestænger om et års tid? 😉

Jeg er i hvert fald fuldstændig ovenud tilfreds. Og må næsten indrømme, at jeg havde troet det ville blive hårdere. 6 kg bare sådan? Jeg er samtidig slet ikke i tvivl om, at det hele kunne gå meget hurtigere, hvis jeg ofrede mig og lagde en endnu større indsats i projektet (f.eks. supplerede med et par ture i fitness, eller var langt mere fanatisk med kostplanen), men det tror jeg bare ikke på samme måde, er holdbart for mig. Det her passer perfekt ind i mit liv og skema, og så handler det jo bare om at holde fast i det.

Der er desuden 20% måneden ud på Mayas kostplaner med koden MAYADROEM20.
Få fat i en kostplan tilpasset dig her.

Må i have en dejlig tirsdag. Min gruppe og jeg har netop afleveret opgave, så jeg vil gå hjem og nyde solen ☀️

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Snydedagenes svære balance