TGIF: Weekendens planer

Sidste fredags G&T Thank God it’s Friday. Klokken har ikke engang slået to, og alligevel er jeg placeret i DSB’s vante plyssæder med kurs mod syd. Hjem til Skanderborg. Min ekamensgruppe og jeg stoppede tidligt i dag. Vi har nu hvad der kan betegnes som et groft udkast til rapport. Dertil kommer en masse gennemlæsninger, rettelser, formalia og layout, men da opgaven først har frist på onsdag kl 12, besluttede vi at holde tidlig weekend med et tilsagn om gennemlæsning hver især. Den tænker jeg at klare søndag formiddag i solen. I morgen satser jeg endnu engang på, at kunne ligge mig i græsset og nyde solen fra morgenstunden. Måske med en bog, eller et af de efterhånden mange kreative...

Gåtur i højden // Bridgewalk

“Hvad er så anledningen til jeres tur?” spurgte den midaldrende, skulle det senere vise sig meget bro-entusiastiske, kvinde med en tyk fynsk dialekt. Vi var på vej ud på to timers gåtur i højden, nærmere bestemt på den gamle lillebæltsbro. Også kaldet bridgewalk. Anledningen var en julegave. Fra mig til de to ældste søskende på min mors side (bliv klogere på den der familiekonstellation her). Og da to rystende og lidt for skræmte deltagere var vendt om inden vi rigtigt trådte op på broen, kunne turen begynde. Først fra Fyn-siden med stop på midten, over til Jylland-siden og tværs over, for dernæst på den modsatte side at gå retur.   Med anekdoter fra broens spæde tilkomst til vores guides passion fra...

Når drømme er mere forskudte end parallelle

Der er ikke meget mere end halvanden måned til, at jeg sætter min ben hos drømmepraktikken. I København vel at mærke. Nordsjælland vil man nok mene, hvis man er fra de kanter. Sommeren er blevet meget kortere end jeg nogensinde kan huske den ellers har været, og mit indre ur er allerede en smule forvirret, men hvad værre for mit lille system er afstanden. Når sommeren har fået ben at gå på, og efteråret også er forsvundet, rykker min kæreste også til øen for at tjene sin værnepligt i den kongelige livgarde. Og hvor er det spændende, og hvor er jeg stolt allerede, men det betyder, at når min drøm og praktikophold er forbi, er det en tom Skanderborg-lejlighed jeg...

På talerstolen med statsministeren // “Jeg skal være idealist”

Flaget strøg til tops, og folk i alle aldre indfandt sig på campingstole og medbragte tæpper. Med det famøse program i hånden er der ingen tvivl. Folk er klar til både fælles sang og grundlovstaler. Grundlovsdagen er endnu oprundet. Eller var. Sidste mandag helt præcist. Og som den engagerede, interesserede samfundsborger (og VU’er that is) var jeg selvfølgelig også at finde på toppen af Danmark til grundlovsmøde med Venstre i Skanderborg på Ejer Bavnehøj. Og ligesom sidste år, var jeg endda også at finde på talerstolen. Klemt ind mellem landets statsminister, en portion regn og den klassiske fællessang. Der stod jeg så. Med mine drømme og håb. Og med en stor portion naiv idealisme. For jaja, det er jo bare...

Muskelkramper og drømmen om de 21

Der er efterhånden en del år siden, at jeg første gang drømte om de der famøse 21 km. Jeg besluttede dengang, at det var noget jeg kunne gøre inden jeg blev 20. Det blev jeg sidste sommer. Og i vinters besluttede jeg, som en form for nytårsforsæt, at jeg ville gøre det inden jeg blev 21. Mit delmål var 10 km. Det sagde jeg højt i videoen her, for ligesom at gøre det lidt mere officielt. I ved, det er bare mere motiverende når man skal stå til ansvar for andre end sig selv. Og det nåede jeg faktisk, de 10 km. For et par måneder siden. Det var den største sejr nogensinde. Men derfra gik det galt. Jeg fik...