Wifi kode, hvad er det? // Første dag i #mitkøbenhavnerliv

“Internet Bedste.” (som forklaring til ovenstående titel) “Nåerh, jamen der bruger jeg jo bare den her ledning” siger hun og viser mig hendes gamle internetkabel. Godt så. 6 måneder i hovedstaden og ingen wifi – det skal blive løgn. I går aftes i mit lettere overvældet sind, skyndte jeg mig at bestille en adapter, så jeg da, nå denne ankom, kunne bruge kablet til min egen computer. Jeg skulle jo gerne både kunne skype og netflixe. Men så indviede min kæreste mig i routerens eksistens (og ikke mindst funktion)… 150 kr og en temmelig langsommelig proces af glemte passwords, kø-opkald og en smule kvinder-duer-ikke-til-den-slags-edb frustration udgives dette indlæg nu med glimrende fungerende wifi. Yes man! Er du stolt af mig...

Farvel til Jylland, hverdagskæresteri og familie-rundt-om-hjørnet

Puha. Så kom det øjeblik jeg havde frygtet. Øjeblikket hvor min kæreste kørte tilbage mod Jylland, og hvor jeg pænt måtte vente på mit nye hovedstads-fortov. Goddag til praktik, københavneri og bedsteforældre-hybel. I dag og for det øjeblik siden, har virkelig været noget af det hårdeste til dato. Min kæreste og jeg har boet sammen i over 3 år, faktisk helt uofficielt siden den dag vi blev kærester – og dét pludselig ikke at skulle det mere, gør ondt så langt inde i maven, at jeg sjældent (heldigvis) har mærket det. Og så igen. Det er jo på den gode alt-overskyggende-kærlighedskvalmende måde. For jeg elsker ham. Og det er langt fra et farvel. Det bliver skide godt, det kan jeg allerede...

Jeg har ikke glemt jer…

Jeg har flere gange forsøgt at få sat mig til tasterne de sidste par dage, men det er som om det ikke helt lykkes mig at få ord ud. Jeg har ellers rigeligt med ideer, så det er bestemt ikke inspirationen der halter. Det er måden hvorpå ord ellers plejer at flyde så nemt for mig. Jeg føler slet ikke jeg kan få ting sagt for tiden. Derfor er det nok meget naturligt, at jeg er gået lidt i feriestemning. Måske er det bare helt ærligt fordi, jeg ikke er inspireret til at skrive. For mig er det nødvendigt at emnerne “rammer” mig netop på det tidspunkt de skal skrives, ellers bliver det bare ikke rigtigt godt. Og derfor har...