Homebound

Sikke hurtigt man vender sig til det bedre. Da S-toget i dag først dukkede op på Holte st. hele 17 minutter efter min egen ankomst hørte jeg mig selv tænke: “Hvad fanden, er det ikke København det her?” Læs også: Hvad en jyde funderer mest over ved København Knap var der dog gået et minut før den sædvanlige scrolling over instavenlige begivenheder, weekendopdateringer og de nyest tilkommende mails startede. Jeg har heldigvis aldrig haft noget imod mit eget selskab, ventetid eller rejsen-rundt. Og denne eftermiddag står på lidt af det hele. Om lidt er de blå S-togs sæder byttet ud med DSB’s grå og røde, for turen går mod Skanderborg. Igen. Endelig. Min kæreste var i hovedstaden hos mig i sidste...

Hvad en jyde funderer mest over ved København

På søndag kan jeg fejre to ugers jubilæum som københavner. Og der er jo nu, mens alting stadig opleves som en form for “ud af kroppen oplevelse”, hvor alting virkelig er oppe og vende på øverste, at man forstår de store forskelle. På det der med at være tilflytter. Og der er nu, mens jeg stadig lægger mærke til disse særheder og inden jeg bliver alt for intregreret i selvsamme, at jeg må skynde mig at dele dem med jer. For som jeg lige sad og blev enig med min “tilflytter-veninde” om i dag på en fortovscafé, så er der fandme mange mærkelige ting at lægge mærke til og fordøje. Heldigvis grinte vi af det meste. Hvad andet kan man...

Bedre end på film

Torsdag eftermiddag måtte jeg se mig slået af udmattethed, kvalme og hovedpine. Det snurrede rundt i skallen på mig og jeg gik omkuld for at forsøge at skrabe al den søvn sammen jeg kunne. Det der med at integreres i en ny verden af bopæl, arbejde, efter-ferie-opstart og generelt bare “nyt” er ikke helt nemt. Hverken at putte i kasser oven i hovedet,  eller at overvinde. Jeg er træt som ALDRIG før. Egentlig skulle jeg have løbet fredag morgen, for at undgå at bruge den dyrebare tid hjemme på det, men med forbehold for torsdagens humør blev den gemt til weekenden. Fredag på kontoret var stille. Og færdig før de andre dage. Ikke så heldigt når min klapsædebillet var u-refunderbar...

Den nye praktikant

Ja, det er så mig! Jeg ville have skrevet alt muligt fint om min første dag i praktik i går, men jeg var simpelthen så bombet af indtryk, dårlig søvn nyt sted, morgenalarm osv. I dag endnu værre. Så det bliver en hurtig update. Læs hvor jeg er i praktik her. Det går derudaf med at fylde kontorpladsen op med løse papirer, lære kollegaers ansigter og windows computerens finurligheder at kende (jeg er alle dage en mac-bruger) samt at sende mails med min nye signatur og modtage opkald på arbejdsmobilen. Og det gør altså træt. Alt det nye, og det der stadig ikke helt stemmer oven i knolden. Og selvom jeg bøvler gevaldigt med at bestille ungdomskort, føler mig som...