Wifi kode, hvad er det? // Første dag i #mitkøbenhavnerliv

Den nye praktikant

img_2445 img_2446

Ja, det er så mig!

Jeg ville have skrevet alt muligt fint om min første dag i praktik i går, men jeg var simpelthen så bombet af indtryk, dårlig søvn nyt sted, morgenalarm osv. I dag endnu værre. Så det bliver en hurtig update.

Læs hvor jeg er i praktik her.

Det går derudaf med at fylde kontorpladsen op med løse papirer, lære kollegaers ansigter og windows computerens finurligheder at kende (jeg er alle dage en mac-bruger) samt at sende mails med min nye signatur og modtage opkald på arbejdsmobilen. Og det gør altså træt. Alt det nye, og det der stadig ikke helt stemmer oven i knolden.

Og selvom jeg bøvler gevaldigt med at bestille ungdomskort, føler mig som en kæmpe turist med min cykel i s-toget og jeg på mærkværdig vis uden at opdage det, har slået den samme tå på begge fødder, så går det fremad, og det går godt. Jeg begynder b.la. at sove bedre i mit nye hjem, overskue at forholde mig til tanken om et langdistanceforhold, og så toppede mit humør virkelig, da jeg i morges blev spurgt om vej midt i morgen-mylder-trafikken. Hvabeha? Så ligner man da en indfødt, eller om ikke andet en integreret type.
Tro mig, det var ikke den følelse jeg havde inden i. Haha.

Følg i øvrigt med på min instagram (@katrineiml). Det kræver knap så mange kræfter og sammenhængende tanker sidst på eftermiddagen at opdatere, så det gør jeg lidt oftere. Når altså jeg husker det…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Wifi kode, hvad er det? // Første dag i #mitkøbenhavnerliv