Hvad en jyde funderer mest over ved København

Homebound

Sikke hurtigt man vender sig til det bedre. Da S-toget i dag først dukkede op på Holte st. hele 17 minutter efter min egen ankomst hørte jeg mig selv tænke: “Hvad fanden, er det ikke København det her?”

Læs også: Hvad en jyde funderer mest over ved København

Knap var der dog gået et minut før den sædvanlige scrolling over instavenlige begivenheder, weekendopdateringer og de nyest tilkommende mails startede. Jeg har heldigvis aldrig haft noget imod mit eget selskab, ventetid eller rejsen-rundt. Og denne eftermiddag står på lidt af det hele.

Om lidt er de blå S-togs sæder byttet ud med DSB’s grå og røde, for turen går mod Skanderborg.
Igen.
Endelig.

Min kæreste var i hovedstaden hos mig i sidste weekend. Og vel var det hyggeligt, men det var ikke weekend.
– Det var ikke fredagsmenu med bland-selv-kalorier og falden i søvn på sofaen til endnu en romantisk komedie.
– Det var ikke en lørdag morgen med halvnøgne kroppe, åben badeværelsesdør og slow-starter/tempo.
– Det var ikke en løbetur i skoven, kaffe hos svigermor, søndag på planteskolen eller hvad pokker andet, den hjemlige afslappethed indbyder til.

Nuvel, vi kunne sikkert godt have brugt weekenden i Tivoli eller Zoologisk have – hvilket vi helt sikkert også havde gjort, havde vi tager en secound round. Men jeg kan simpelthen ikke bruge en hel dag på at kigge på søde dyr eller vende maven på hovedet i dæmonen, hvis ikke jeg i kombination kan slappe af. Og det kan jeg desværre ikke endnu. Om end sådan på den helt rigtige måde.

Hverken i byen eller mit nye hjem.

Og dér blev vi altså enige om, min kæreste og jeg, at det var det her vi begge havde brug for. At weekenderne foregår i Skanderborg. Derhjemme!

Misforstå mig ikke. Jeg synes København er super spændende, og jeg elsker at have mere tid med min farmor, kusine og sjællandske venner, lige så glad som jeg er for mit praktiksted. Men jeg slapper bare stadig ikke af i det. Ikke på samme måde som jeg gør det øjeblik jeg tager skridtet ud af lyntoget på Skanderborg station.

Jeg har alle dage været en tryghednarkoman med massive hjemme-abstinenser, og denne gang ingen undtagelse.

Damn jeg glæder mig til at komme hjem til hjemmeskoene, de tomme bekymringer og ham der unægtelig gør hjem så meget mere hjem!

img_2386

Mit flytte-show for blot 3 uger siden…

Og se. Sådan kom det her indlæg, som så mange før, til at handle om alt andet end det der var planlagt. Det gemmer vi til i morgen, eller en anden god gang.

Må din fredag være fyldt med lige så meget glæde og forløsning som min. Og som altid. Tak fordi du læser med ❤️

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad en jyde funderer mest over ved København