Smart i en fart // Rygsæk fra Birkmond

DIY: Hjemmegroet avokadotræ

img_2593
fullsizeoutput_1b24
fullsizeoutput_3c54

Sidste weekend holdt vi store flyttedag. Plante-flyttedag. Det mest presserende var et hjemmegroet avokadotræ, der virkelig trængte til en større potte, men der var ligeledes lidt nyt der skulle ind, og nogle krukker foran huset der skulle udskiftes.

Jeg har virkelig (7-9-13) haft stor held med de fleste af mine planter. Jeg har to hængende som bare vokser og vokser, et citrontræ der efter lidt opstartsvanskeligheder står flot, en hortensia der overvintrede ude foran og en orkidé, der er ved at genblomstre. Og ja, så altså også et hjemmegroet avokadotræ eller to.

Det har været en noget langsommelig process siden jeg fra næsten første øjeblik vi flyttede ind i jan. 16 brugte en guide ala denne til at fylde vindueskarmen med avokado-sten. De var SÅ langsomme om at spirer, og jeg byttede dem ud flere gange. Men pludselig var der bid, og tre af stenene blev til små spirer der kunne udplantes.

Den ene af de tre gik “bort” for nyligt da alle bladene visnede. Det andet er stadig ikke vokset meget siden midterste billede fra okt 16. Men én af træerne stod flot, og alt for stor til vindueskarmen (og har nok gjort det lidt for længe) så forleden fik den altså en større potte og plads på gulvet istedet.

Og se lige hvor fint altså. Mit eget hjemmedyrket avokadotræ.
img_2574

Det ligner faktisk et helt lille træ, og forhåbentlig har det kun tænkt sig at vokse fra nu af.

Processen er lang. Og jeg må indrømme, at da min kæreste for et par måneder siden forklarede mig, at den aldrig vil kunne sætte avokadoer, mistede jeg lidt modet. Men det er stadig et ret så flot træ, og tanken om, at jeg helt selv har groet det, er noget så hyggelig. Ligeledes har jeg det med husets andre planter. Jeg elsker simpelthen at se dem blomstre og gro. Det giver smil på læben. 💚

Det er ret simpelt at komme i gang. Avokadostenen skal være halvt i vand, og den nemmeste måde er at balancere den på et glas med et par tandstikker i. Når den spirer i vandet skal skrællen pilles af, og hvis du så er heldig, vil den spirer op ad, inden den kan plantes i jord. Det tog mig en del forsøg. Nogen sten vil vidst bare ikke spirer, så vær tålmodig, og følg evt. guiden her, for bedre illustrationer. Held og lykke eller hvad man nu siger…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smart i en fart // Rygsæk fra Birkmond