DIY: Hjemmegroet avokadotræ

En forlænget weekend med det hele, tak

fullsizeoutput_3c66

Det var helt som første dag efter en ferie, da mit vækkeur ringede i morges. Selvom jeg har haft megen succes med at skifte den insisterende hyletone ud med en sleep-cyckle app der både på beroligende vis og eftersigende på det mest vågne tidspunkt vækker mig, var det alligevel mandagstrætheden der ramte mig i morges. Dobbelt op om man vil.

Jeg har nemlig holdt forlænget weekend hjemme i mit Jylland.

Vi har lavet en fin aftale om, at når jeg er med til seminarer, kurser og møder i weekenden – sådan som man unægtelig er, når man arbejder for/med frivillige, der kun kan deltage, når de selv har fri, så tager jeg bare en afspadserings-dag, når det passer ind. Og jeg er faktisk temmelig vild med begge dele.

Jeg elsker kurserne og weekenderne i den slags selskab allerede fra VU, og jeg elsker at kunne holde en ekstra lang weekend med mandag eller fredag fri. Så føles ugen både sjovere og mere overskuelig.

Og det var altså hvad den stod på i denne weekend.

En weekend med tid til det hele. Både familie-besøg, soven-længe, gåture, serier, fredagsslik med lørdags-følelse, kræmmermarked, familie-fødselsdag osv.

Og selvom det var lige så svært at sige farvel søndag som altid, var følelsen torsdag efter arbejde jordens bedste. Dén følelse, som jeg har lært at elske, mere end jeg frygter søndags-afskeden.
Det skal nok blive rigtig fint det her pendlerliv. Med plads til både arbejdsweekender og de forlængede hjemmelige af slagsen… Jeg er allerede blevet ret så glad for begge dele! ❤️

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY: Hjemmegroet avokadotræ