Når, men glæder du dig så til at komme hjem?

Københavnske (mindreværds)komplekser

img_3635

Ved første øjekast synes alting fred og ro.

Her kan du få lov at være dig selv, siger de. Og jeg nikker. Tænker at jeg virkelig heller aldrig har set så mange mennesker være dem selv.

Og så skulle man jo tro, at det nemmeste i hele verden var at falde til. Og være netop sig selv.

Men tværtimod var det følelsen af at have lyst til at være ligesom alle andre der ramte mig. Følelsen af at blive målt og vejet bag hver eneste lyskryds og ved hver eneste S-togs station gjorde mig svag.

Jeg ville ikke “bare” passe ind, jo.

Mange ting har helt sikkert spillet en faktor. Men jeg kan sige med sikkerhed, at jeg aldrig har været mere usikker og fokuseret på min egen fremførsel, krop, stil og mangel på samme.

Om det er alt det nye, der giver lyst til at være den bedste udgave af sig selv. Give et godt indtryk. Eller om det, havde jeg ikke byttet Jylland ud med hovedstaden, havde været samme udfald, er svært at spå om… Min vægt, der med mikrostep stadig daler, gør helt sikkert også et udfald.

Hvem havde troet, at det at tabe sig kunne skabe så ukonstruktivt et kropsfokus?

Og sådan gik det altså til, at en ellers temmelig stensikker selvsikkerhed krakelerede en smule.

Jeg bilder mig ind, at det var København med sin rummelighed, forskellighed, flotte stænger, imponerende garderober og ikke mindst personligheder der gjorde det for mig. Eller omvendt. Netop intet godt gjorde. Og som fik mindreværdskomplekserne frem i mig.

Første skridt på vejen er erkendelse. Det har bloggen da trods alt lært mig. Hermed.

Næste skridt er at forstå, at det ikke er de dyre kjoler eller nye sko der gør udfaldet. Og det arbejder jeg så lidt på… København, hvad er det du gør ved mig?

*

Sådan skrev jeg i min Iphone-note for et par måneder siden. Dengang alt var nyt, stort og fuldstændig overvældende. Ja, på den front skal der ikke så meget til at slå mig ud. Men som en af de andre store faktorer i mit liv, blev det bedre, da jeg arbejdede med det. Og gav det lidt tid vel sagtens.

Jeg er faldet til.

I mængden, og i roen af at være én af netop samme. Og i følelsen af at slå til! ❤️

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når, men glæder du dig så til at komme hjem?