Københavnske (mindreværds)komplekser

Distance makes no difference

p5020211

Jeg troede naivt, at det var distancen der ville gøre forskellen.

At det var distancen mellem tryghed og kærlighed i Jylland, der ville gøre mine første måneder i praktik hård. At distancen på samme led ikke ville gøre forskel, nu da min kæreste kun befinder sig få kilometer fra mig i værnepligt hos Den Kongelige Livgarde. Men jeg vidste jo samtidig også godt, at det var distancen tværs over Fyn, der ville gøre det umuligt ulideligt at gøre det midlertidige permanent.

Jeg skulle senere lære, at afstanden er ligegyldig, når adskillelsen får det sidste ord.

Det er adskillelsen fra min kæreste i alle hverdagens timer, der allerede gør ondt. Det, at jeg ikke kan fange ham, ringe ham op eller sende ham et virtuelt kram. Og det er ligeledes adskillelsen fra familie og venner i en ugentlig forstand, der får lov at rumstere, når jeg sidder her og forsøger at vælge en vej (eller en landsdel vel nærmere).

Læs også: Midnatstanker: Varer kærlighed evigt?

Sjældent har afstand betydet så lidt. Men adskillelsen fyldt så meget.

Jeg har faktisk ikke været fysisk tættere på min kæreste det sidste halve år, end jeg er lige nu. Og alligevel, er det hårdere end nogensinde. Jeg mangler det daglige råd, grin, kærlighed og tryghed, som kun dén ene relation kan give. Og som de militære pligter ikke ligefrem tillader. Måske er det ikke helt sundt. Vel sagtens overhovedet ikke. Men jeg bilder mig ind, at det er netop, hvad det er.

Sundt at lære, at afstand ingen betydning har. På godt og på ondt!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Københavnske (mindreværds)komplekser