Om at træde vande

Midnatstanker: Verdens sværeste tidsstørrelse

“Vi ses i morgen” sagde jeg. Smækkede bildøren og tænkte for mig selv: for sidste gang.

Mere eller mindre that is. For om 10 dage er jeg alligevel tilbage. For en relativt kort, men alligevel vigtig bemærkning. For at sige farvel, spise morgenmad og evaluere.

Læs også om, hvad jeg laver (lavede) i praktik her

Og jeg kan vel sagtens evaluere på en masse fagligt. Men der er så meget mere i det end det. Der er så mange flere processer og flere tanker at evaluere på.

Venstres Landsorganisation, midlertidigt permanent praktikant

Midlertidigt permanent.

Det er nok sådan jeg kan beskrive det bedst. Et helt halvt år er længe, og alligevel overhovedet ikke. Det er helt ærligt den sværeste tidsstørrelse jeg nogensinde har skullet forhold mig til. Det er permanent, med flytning, ny hverdag og langvarige rutiner. Men det er også midlertidigt, fordi det alligevel hører op, så snart du har vænnet dig til det.

Og jeg er virkelig ikke god til, når ting hører op. Til at sige farvel.
Til et liv der føles ret permanent. Ret meget som det plejer, og med mennesker og rutiner jeg føler, jeg har kendt ligeså permanent.

I bilen før jeg smækkede døren farvel snakkede vi om det. Om det med at commite sig til noget, og til at være fuldstændig helt og aldeles i nuet. Med alt hvad man har og er. Sådan er jeg nemlig. Og derfor føles det også så meget mere mærkeligt at give slip. Fordi det ikke “bare” har været en praktik eller “bare” et par kolleger. Det har været omdrejningspunktet i mit liv. I hvert fald den sidste svære tidsperiode på +/- 6 måneder.

Ja, jeg ved snart ikke hvad det føles som. Mere eller mindre? Som om jeg havde første dag i går, men som om jeg altid har været der. Og lige sådan forestiller jeg mig, det bliver den anden vej. Et midlertidigt permanent savn.

Tid er en svær størrelse. Men jeg har lært, at et halvt år alligevel er den sværeste at forholde sig til.

Midlertidigt permanent praktikant. 1 dag endnu…

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at træde vande