Rejsedrømme og rejseplaner for 2018

2017 tog mig b.la. til Montesilvano i Italien. En af mine on-going rejsedrømme-lande, mest pga. maden selvfølgelig! Jeg startede med at tænke, at 2018 ville blive stille på ferie/rejsefronten. Nok mest fordi min kæreste bruger sommeren på at stå vagt på landets slotte, og min oplagte rejsemakker derfor var optaget. Men det har vist sig, at 2018 nok istedet bliver et af mine mest berejste år. Nogensinde. Og jeg har immervæk kørt nogle vilde år igennem ind imellem som en heldig kartoffel mellem to familier. I skoleåret 14/15 var jeg både i Paris på Fransk-studietur, i New York med min fars familie, i Rom på klasse-studietur, i Thailand med min mors familie og en tøsetur til Malaga i sommerferien. Og med...

Siden sidst

Jeg føler altid det er lidt svært at komme tilbage efter en form for pause. Eller i hvert fald stilhed. Føler at jeg må forklare mig, før det giver mening. Og før den mere løse stemning og deling kan få plads. Måske er det noget pjat. Men måske giver det mening. At når jeg mangler en afslutning og forklaring, så gør i også. Så hvorfor har det været så svært at give lyd? Som altid (har jeg lyst til at sige), når pauser ufrivilligt opstår herfra, er der fordi der var brug for mit overskud og tankemylder på den anden side. Ude i den verden hvor tankemylder skal give mening og ikke bare underholde eller sætte spørgsmålstegn. Og det gør det...

Vlog: Farvel til københavnerliv og praktik

Mine skriverier forsvandt i tilpasning og rutineskabelse, men så var det jo godt jeg havde lidt videomateriale liggende… Det er nu blevet til en vlog fra min sidste weekend som københavner. Den står både på besøg på garderkassernen, afskedssushi og praktik-farvel. Det hele er temmelig tårervædet, men her på afstand synes jeg det giver verdens bedste indblik i, hvordan det også kan være at være afklaret uafklaret! Se videoen og følg min youtube-kanal her. Må i have en fantastisk weekend ❤️

En ny (forbandet) farvel-rutine

I starten var det ham, der blev stående. Ham der vinkede farvel som var det ens mindste afkom, der skulle på skoleudflugt. Senere fulgtes vi. Delte togturen og pølsehornene og propperne i ørene under Storebælt. Og skiltes et sted på Nørreport, hvor S-tog blev til metro. Men nu er det min tur. Mig til at være hønemoren på perronen, med en tårer i øjenkrogen og en madpakke i hånden. Mig der sender afsted, og ser til. Ser til at hverdagen fortsætter, hvor jeg slap den i fredags, det øjeblik han trådte ind ad døren. Gid man kunne gøre den slags om og om igen. Øjeblikket, hvor døren går op, og kærligheden fylder rummet. Gid man kunne gemme luftkys og dsb-toner...

Vinterhverdagsstøvlen // Billige chelsea boots i ægte læder

Billige chelsea boots i ægte læder, disse er fra lavprisdyrehandel.dk Det er lørdag, og det første der står på min to-do er 9 km løb. Det bliver det nok ikke til. Men til gengæld er der boller i ovnen, og kort efter middag står den på frokost hos svigermor. Det bliver måske til en hurtig 5’er istedet. Måske. Og det øver jeg mig i at være glad for. At planer kan ændres og løbeplaner derfor må tilpasses. Og jeg øver mig i, at det aldrig nogensinde skal være en besættelse eller en nagende dårlig samvittighed. Det næste på min to-do er, at tippe jer om disse fine billige chelsea boots i ægte læder. Og dét har jeg til gengæld tænkt mig...