Garder: Kærlighed på 1,5 meters afstand // Amalienborg-visit

Ugen der gik #25

I ugen der gik har jeg:

  • Haft første arbejdsdag i LEGOLAND. Det bliver en sommer med klodser og kommunikation på programmet, når jeg som en del af et relativt lille PR team skal løbe stærkt mellem glade børnesmil og potentielle shitstorme. Jeg glæder mig. Til det hele.
  • Forberedt endnu et mundtligt forsvar med verdens bedste gruppe. Vi arbejder simpelthen så latterligt effektivt, og griner hver gang lidt af os selv når vi igen igen går hjem kl. 13, fordi vi allerede har nået dagens gøremål.
  • Været til eksamen med selvsamme gruppe og scoret højest på skalaen. Det var verdens største lettelse at kunne gå på sommerferie med et high-five og et stort fedt smil på læben. Jeg havde virkelig følelsen af at have fundet min hylde, da jeg tog hjem for at skåle med min kæreste. Og hvor er den følelse altså bekræftende.
  • Set min kæreste give sin bror en flot blå hue på hovedet. Og skålet højt og flot for hans præstation. Og dernæst skålet meget mere resten af aftenen. Hvor er der altså bare noget ganske fortryllende ved en studenterhue og et par lettede skuldre. Jeg var helt rørt. Og ret misundelig.
  • Hentet min kusine ved toget som i de gode gamle dage, hvor vi pendlede frem og tilbage mellem Silkeborg og Skanderborg for at besøge hinanden på ugentlig basis. I dag holder hun til i hovedstaden, så det bliver desværre ikke til helt så mange stunder i hendes selskab. Vi delte en tømmermændsmenu og et par gode klassikere på TV’et. Jeg havde glemt hvor godt Anja og Viktor klinger på en lørdag aften!

Én af de helt forrygende uger er hermed snart forbi, og jeg kan se frem til endnu en med fart over feltet. Næste uge byder både på (mere) LEGO og flere drinks, når jeg på onsdag får gæster til at skåle mine 22 år ind. Følg med på instagram her, hvis det lyster.

God søndag ❤

Ugen der gik, tilbageblik

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Garder: Kærlighed på 1,5 meters afstand // Amalienborg-visit