Suited op og suited ned – Ugen der gik #4

Suited op i Gestuz-sæt til generalforsamling med VU Skanderborg Jeg tror, jeg kan konstatere, at I er lige så vilde med kærlighed og de store tanker der følger med, som jeg. I hvert fald var I mange, der læste med i ugens løb – og lige så har flere venner og bekendte givet high-fives, egne erfaringer eller søde kommentarer med på vejen. Og det varmer virkelig. Jeg elsker at mine tankestorme er nogle vi kan dele, og jeg elsker, at det bliver til mere end bare et like på facebook… Men jeg har også lavet andet end at snakke kærlighed i ugens løb. Faktisk en del, selvom jeg også har brugt meget af tiden på at lade op, og på...

Er du aldrig i tvivl?

Tvivl og kærlighedJo! Det tror jeg man skal være. Jeg tror, at man engang imellem skal være i tvivl, for at være sikker. I går stod jeg henslængt over baren med en øl i hånden, og nogle gode VU-venner ved siden af, og snakken faldt på kærlighed. Den store, skræmmende, svære, men også altoverskyggende dejlige kærlighed. Vi snakkede om, hvordan kærligheden er svær at finde, men hvordan den også kan være svær at holde fast i. Men endnu mere, hvordan den også kan være svær at acceptere. Især når man er så (relativt) unge som os. Det var nok de shots vi senere blev budt, der i dag gør, at jeg ikke kan huske om jeg blev direkte spurgt, eller...

2018, it’s a wrap

2018 var fyldt med alt og intet. Og her 18 dage inde i det nye år, er jeg endelig klar til at få sat en krølle på det. Faktisk gjorde jeg det allerede på instagram mellem jul og nytår. Hvis ikke du så med dengang, kan det findes i gemte highlights her. Men på en eller anden måde synes jeg, at det kræver lidt flere ord. 100 km/t Jeg har tænkt over, om det er hverdagen som studerende der gør, at jeg synes alting kører lidt i højeste gear. Man er hele tiden igang med en ny eksamen, et eller andet nyt projekt eller starter en ny praktik/job/frivillig tjans eller lignende. Eller også er det bare mig. I hvert fald...

Januar – nu og da

Jeg har sat mig i toget for første gang i noget, der føles som en evighed. Med så dårlig en søvn og så lidt et overskud jeg har haft de sidste par dage, har det været for fristende at have en bil stående på parkeringspladsen (cause yes, i bought a car). Jeg kunne ikke modstå. Også selvom jeg faktisk på forhånd har betalt togkort til de sidste krampagtige skoledage. Derfor, og fordi jeg igår havde sovet mere igennem, end jeg havde hele den forgangne uge, og mit energiniveau derfor efterhånden er på retur, lod jeg bilen stå i dag. Det føltes helt nostalgisk at sætte sig til rette i de velkendte DSB sæder. Det er slet ikke så ringe endda....

Om en søvn der forsvandt, og en kriblen der vendte tilbage

Fy, hvor har min blogpause været lang. Men egentlig ikke engang rekord. Sådan går det vidst bare, når livet foregår ude på den anden side af skærmen. Alt det liv jeg slet ikke engang vil begynde at forsøge at opridse. Op-korte. Eller opklare. Men i aftes da jeg lagde mig på puden. Træt – og mere end rigeligt madags-smadret fandt jeg et smil og et skud overskud i min indbakke på instagram. En sød pige der havde givet sig tid til at skrive til mig, om hvordan jeg hjalp hende gennem kvote 2 nøglehullet med bloggen (og indlæggene) her. Gud, tænkte jeg. Det ér virkelig lang tid siden, jeg har skænket den en tanke. Lang tid siden jeg har delt....