Langdistanceforhold på prøve

“Hvad laver du egentlig deroppe i praktik?”

praktik-praktikophold-venstre-venstres-landsorganisation
Jeg kan godt forstå folk spørger, for det er heller ikke helt nemt at forstå. Hvad søren laver jeg deroppe i praktik? Spørgsmålet er, om det er så let at svare på. Og måske derfor, har indlægget lidt ladet vente på sig.

Billederne i indlægget er tilbage fra oktober måned, hvor jeg oprettede indlægs-kladden, og havde tænkt mig at fortælle og berette. Idéen forsvandt i travlhed og blog-pause, men nu må det hellere være. Inden kapitlet lige om lidt bliver skrevet færdigt. Der er nemlig kun en uge tilbage. Én uge! Hvor fanden blev de seks måneder af?

De blev vel sagtens væk i morskab, udfordringer og oplevelser… Som jeg har skrevet før, har min praktikperiode ved Venstres Landsorganisation været intet mindre end fantastisk. En god ven sagde faktisk forleden, at det var det bedste der var sket mig. Taget i betragtning af alt det, det har medført, og den udvikling det har igangsat for mig, er jeg bestemt enig.

Jeg valgte Venstre, fordi jeg havde brug for at prøve den politiske kommunikation af. Og hvad mere oplagt end at gøre det i en kommunalvalgsperiode. Og basalt set er det det, der har været på programmet. Kommunalvalg.

Jeg har udarbejdet hvervemateriale, udsendt tekster af enhver slags, skrevet artikler til medlemsbladet, undervist kandidathold, bearbejdet store summer data, klargjort retorik omkring valgresultat – for ikke at glemme arbejdet i de tre uger, der kørte reel valgkamp. Her har jeg både kørt rundt med statsministerens følge, svaret på medlemshenvendelser, fået styr på alle landets 98 kommuners konstituering og forsøgt at holde hovedet højt og vågent under hele valgnatten i arbejdet med at opdatere sig og hjælpe til lokalt.

praktik-praktikophold-venstre-venstres-landsorganisation

Inden kommunalvalget fik fuld fokus var der dog lige et landsmøde der skulle arrangeres. Alt fra bordplan til pauseprogram til afstemning om årets vægerforening og eksekvering af check-ind har jeg været inde over i den forbindelse.

Ja, og det er vel sagtens kun en brøkdel af alt det, der også opstod dag-til-dag eller som jeg allerede har fortrængt. Men jeg har i hvert fald ikke siddet stille ret længe ad gangen, og jeg har haft berøring med mere eller mindre lidt af det hele.

Langt fra det hele har været noget, jeg lige troede havde med kommunikation at gøre. Men hurtigt viser det sig, at det har det meste. Og så har jeg haft en del med organisationsstrukturer og opbygning at gøre samt med den proces det er at lokke borgere til at engagere sig i partiet. I virkeligheden er det det, jeg har fundet ud af, mit kommunikationshjerte brænder for. Kommunikation internt i virksomheder – og derfor er det jo kun glædeligt, at det er det jeg får lov til at gøre lidt mere, når jeg liiige om lidt starter som HR studentermedhjælper her. Jeg har nemlig som sagt kun én enkelt uge tilbage under vingerne hos Venstre. Mine opgaver er alle efterhånden så godt som afsluttet og videregivet. Og jeg er klar til at begynde et nyt kapitel.

Der er dog stadig ingen tvivl om, at jeg tog det rette valg med min praktik. Jeg lærte mig selv og mine drømme for faget at kende, mere end jeg havde turde håbe på. Og derfor vil jeg altid til alle i verden, anbefale et praktikophold. Spring ud i det – og bliv klogere!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Langdistanceforhold på prøve