Internationalt overskud og liberale solstråler // Med IFLRY i Ghana

Faverige oplevelser fra Ghana!

I starten af måneden havde jeg den store fornøjelse at deltage som delegeret fra Venstres Ungdom i IFLRY’s halvårlige generalforsamling. IFLRY er en paraplyorganisation af liberale ubgdomspartier fra hele verden…

Mod alle odds

Jeg trak min kuffert gennem sneen som en anden sneplov onsdag morgen, før de kommunale maskiner var vågnet for at opdage de store snedriver. Gennem landet i DSB’s forsinkede sæder samlede vi min rejsemakker op i Odense, og drog afsted mod CPH lufthavn. Senest med en taxa for at holde tiden.

En lang, forvirret og forsinket rejse senere stod vi mod alle odds onsdag aften i Accra’s lufthavn (Ghanas hovedstad) for at indskrive os i “lost and found” skranken. Der var ikke kufferter nok til det antal af passagerer, der stadig ventede, heriblandt 2 styks fra nord.

Det blev midt om natten før vi endelig kunne tjekke ind på hotellet. En nats søvn hjalp på overskudskontoen, selvom vi begge var ret tidligt oppe. Planen var rent tøj og en tandbørste fra det nærmeste mall.

Tvangsshopping

Jeg har shoppet meget i mit liv. Men aldrig på tvang. Alligevel lykkedes det at finde det meste af det vi kom efter. Solcreme var sjovt nok ikke noget der kunne fremskaffes, men de næste mange dage skulle vi alligevel tilbringe i airconditionede konferencelokaler, så indtil bagagen forhåbentlig nåede frem, var det fint.

Efter min veninde Laura og jeg var blevet hevet i, i både tøj og arme af alle børnene på vejen tilbage til bussen, og til sidst også en mor med sit på armen, slap vi fri og vendte tilbage mod hotellet. Vi havde heldigvis haft en guide med fra hotellet, hvilket var verdens største tryghed. Skal hilse og sige, at det ikke er helt let at være hvid kvinde dumpet ned i Afrika. Og de har jo ret, når de antager, at vi er de nemme ofre. Kæft hvor var det nogle søde børn, og hvis ikke det var fordi jeg vitterligt ingen penge havde på mig, havde jeg givet dem alt jeg havde.

Kulturclash

Alligevel var det den ligefremme tone og manglen på “personal space” som blev det første store omdiskuterede kulturclash, da konferencen startede rigtigt fredag morgen. Os fra Norden sad med store øjne og kunne berette om overvældethed og en smule fremmedfrygt, mens især de afrikanske deltagere kiggede skørt på os. Som Sofie fra Radikal Ungdom fint sagde, så er vi danskere bare ikke vant til, at nogen træder ind i vores halve meter personal-space-boble, medmindre de bliver inviteret. Haha. Men det var et fantastisk udgangspunkt for at bryde selvsamme!

Og sådan gik dagene. Med at bryde endnu flere barrierer, overskride grænser og ikke mindst at opbygge venskaber. Selvom det desværre ikke var meget tid vi havde til at udforske værtslandet, følte jeg, at kulturen kom lidt til os. På den nemme og slet ikke autentiske måde selvfølgelig, men for en lidt tøven og tryghedssøgende type som mig, var det helt perfekt. Vi oplevede flere omgange af den fantastisk fascinerende afrikanske dans. Vi fik besøg af en fin lille (og helt sikkert overpriced) bod med alle de farvestrålende afrikanske prints og souvenirs. Hver dag blev vi serveret klassiske ghanesiske retter i kantinen, og ved poolen om aften drak vi Savanna-ciders og lyttede til fed afrikansk-klingende musik. Hør lige den her sang. Den blev der danset ivrigt til.

De kulturelle islæt kom ind sideløbende med temaet for konferencen. Freedom fights in the 21st century. Her var der workshops, kaffedisksussioner, skuespils og generelt bare en masse diskussion og erfaringsudveksling på programmet. Jeg lærte om LGBT-rettigheder i Ghana, Twitters regler i Venezuela og fik selv fortalt om medborgerskab og ytringsfrihed i Danmark.

Læs også om Amalies rundrejse i Indien i indlægget her

Og så fik vi selvfølgelig – hele årsagen til arrangementet – stemt et nyt bureau ind i IFLRY, samt et par spændende resolutioner igennem. Bl.a. VU’s forslag omhandlende atomkraft. Og pludselig var fire forrygende dage gået. Med et så intenst program, at man næsten ikke havde nået at mærke sig selv i mellemtiden. Man måtte bare hænge i og være med- Hvilket i øvrigt også viste sig at være hvad der gav overskud. Jeg var social på en måde, jeg aldrig havde troet, jeg ville kunne holde ud så længe og så intenst, men i virkeligheden var det først svært, da jeg var hjemme igen. I tomme kolde Danmark, helt alene.

Sprogkundskaber

Min største bekymring ved at ansøge posten som delegeret, var mine sprogkundskaber. Til forskel fra de fleste universitetsstuderende foregår al min undervisning og pensum på DMJX på dansk. Og mit ordforråd fra gymnasiets engelsktimer var i forvejen ikke noget at juble over. Men jeg har både det franske sprog med mig fra udveksling og en stor portion forståelse for de andre nordiske sprog. Og så er jeg ikke bleg for at give det et forsøg. Eller for at fejle! Og det skulle vise sig at være den vigtigste faktor. Modet. Og det generelle sprogøre. Hurtigt besluttede vi nordiske delegerede nemlig, kun at snakke vores modersmål internt. Det satte ret hurtigt skub i min i forvejen relativt store forståelse for især det svenske, og ligeledes var det behjælpeligt at kunne være fortrolig på sit eget sprog. Men det var også ret hurtigt det, der forvirrede mig fuldstændig. Min hjerne var konstant på arbejde efter en oversættelse eller en forståelse. Det endte faktisk med, at vi også havde svært ved at opretholde en dansk snak med ene danske gloser til sidst. Det var til gengæld en fantastisk sjov oplevelse, og det sendte mig lige tilbage til mit udvekslingsophold og det at lære et nyt sprog – og så fik jeg mod på at gøre det igen… Både det at rejse, lære sprog og at møde mennesker fra hele verden på den måde, jeg gjorde med IFLRY i Ghana!

En kuffertfuld oplevelser

Vores kuffert dukkede op lidt forskudt torsdag og fredag aften. Hvilket var heldigt, for på vej hjem måtte de fyldes. Med ekstra tøj og tandbørster. Men mest af alt med store oplevelser og en ny familie. Det var nemlig mest af alt hvad det føltes som. Én stor international liberal IFLRY-familie. Og helt ærligt, er det ikke fantastisk? Hvordan værdier og visioner kan forene folk. Ikke kun i Danmark eller Norden. Men i hele verden. Jeg er i hvert fald solgt. Og rørt!

// Husk og følg med på min facebookside her for opdateringer i dit feed. Og på min instagram her!