Efterveer, ostemad og en fantastisk spansk tidsfornemmelse // Ugen der gik

Jeg er velsagtens en smule bagud i forhold til søndag aften, hvor jeg normalt plejer at slå sløjfe på ugen der gik med et par ord her på domænet. Men jeg kører på spansk tidszone i disse dage, så det tænker jeg passer meget godt. Mere siesta, mindre stress. Ja tak.

Og det er måske heller ikke verdens mest glamorøse uge, jeg sådan har valgt at vende tilbage på. Og så alligevel. I ugen der gik har jeg f.eks.:

• Taget på arbejde mandag morgen i en tilstand, der ikke er værd at skrive hjem om. Ovenpå Smukfest og sidste medhjælpertjans søndag aften var det ikke ligefrem gennemtænkt fra min side at tro, at jeg var i stand til ret meget fornuftigt. Well, det holdt til kl. 14, så var jeg den, der var skredet hjem til min sofa og min frysepizza.
• Screenshottet liiidt for mange crossfit-workouts og salatopskrifter. Jeg bliver hvert år forundret over mig selv, når vi når det her tidspunkt af sommerferien. Jeg er mættet. Og selvom jeg pt. befinder mig på ferie i Spanien og jeg selvfølgelig OVERHOVEDET ikke klager (bortset fra det der henvendes til min kæreste, selvfølgelig), så glæder jeg mig altså også bare lidt til hverdag og rugbrødsmadder og løbeture og salater.
• Sluppet min indre mormor fri (igen fristes man til at sige, for strikketøjet har det jo glimende) og købt et kryds-og-tværs-hæfte i lufthavnen. Det er tilpas nørdet, tilpas hyggeligt og tilpas underholdende for min kæreste og jeg. Og vi er virkelig svære til det der med par-serier, så det er lidt perfekt at have fundet noget fælles aftenunderholdning, faktisk.
• Skældt en spansk biludlejnings-ekspedient ud, fordi hun mente vores kort ikke var kredit, og vi derfor ikke kunne stille sikkerhed for det massive beløb, de havde tænkt sig at trække, hvis vi ødelagde den lille bitte Fiat 500 hun senere gav os nøglerne til.
• Tjekket ind i en form for “Guldlok og de tre bjørne” kulisse. En hytte uden helt at være det, men med alle de rigtige vipes. Og bjerge til alle sider. Det er skønt, men også liiidt isoleret.
• Klasket absuuuurd mange fluer. De kan åbenbart også godt lide den friske bjerglugt.
• Fundet glæden ved stranden. Tænk sig, der skulle en stenstrand til. Jeg havde ellers forsvoret, at jeg var et pool-menneske (hvilket nok stadig er tilfældet, hvis der altså er én). Men så længe man kan bytte sand mellem tæerne ud med varme sten på lænden, så er jeg faktisk helt fint tilfreds.
• Spist mig mæt i ost, pølse, oliven og brød mere end én gang. Og jeg har i sinde at fortsætte lige til jeg vender hjem. Måske afbrudt af en enkelt Paella. Måske.