2018, it’s a wrap

2018 var fyldt med alt og intet. Og her 18 dage inde i det nye år, er jeg endelig klar til at få sat en krølle på det.

Faktisk gjorde jeg det allerede på instagram mellem jul og nytår. Hvis ikke du så med dengang, kan det findes i gemte highlights her. Men på en eller anden måde synes jeg, at det kræver lidt flere ord.

100 km/t

Jeg har tænkt over, om det er hverdagen som studerende der gør, at jeg synes alting kører lidt i højeste gear. Man er hele tiden igang med en ny eksamen, et eller andet nyt projekt eller starter en ny praktik/job/frivillig tjans eller lignende. Eller også er det bare mig. I hvert fald kan jeg blive helt forpustet ved tanken om, hvor mange halve og helårs forløb jeg har påbegyndt OG afsluttet de 2,5 år, jeg nu har været studerende. Og i 2018 ligeså.

Jeg afsluttede en praktik, påbegyndte et arbejde (og afsluttede det igen ved årets udgang), hoppede ombord på en valgkamp og et sommerferiejob, der i 2019’s begyndelse munder ud i endnu en praktik. Og jeg elsker det. Jeg elsker, at man har muligheden for at prøve alt muligt af – heriblandt sig selv. Og at man endnu ikke behøver vide sig sikker på noget som helst. Den del kæmper jeg dog ligeså ofte med at acceptere. Jeg glæder mig til noget helt vildt voksent og ‘permantent’ (så permanent som et liv og en beslutning nu kan/skal være), men jeg prøver virkelig også at nyde, at mit studie f.eks. giver mig to muligheder for i løbet af et helt semester at teste et erhverv/branche af som praktikant. Hvis det ikke er noget, så smutter man bare igen bagefter. Hvor tit har man lige mulighed for det, når man først er afhængig af en indkomst og en hverdag? Det er en gratis omgang, sagde min mor, dengang jeg tog til København i praktik.

Oplevelser på menuen

Nu vi snakker om muligheden for at få testet sig selv af, så var 2018 sørme også udslagsgivende på ‘engangsoplevelsesfronten’. Rejser, fester og arrangementer i ét væk. Jeg var b.la. en pokkers masse ude og rejse (både business og pleasure), til Blå fest med Den Kongelige Livgarde, og så var 2018 året, hvor jeg fandt endnu længere ind til mig selv. Igen fristes jeg til at sige, for det er (heldigvis) et on-going projekt. Meget af det startede allerede i 2017, da jeg erkendte, at jeg hører til hjemme i det jyske smørhul.

Efterveer

På en eller måde giver det helt perfekt mening, at jeg har tendens til at bruge de første par dage af et nyt år, på lige at pakke det gamle ned, samle op og gøre klar. Efterveer om man vil. For der ér ret meget at efter-reflektere på, og heldigvis har jeg haft muligheden for at gøre det. Og forstået vigtigheden af det.

D. 1. januar håbede jeg, at det skulle være den sidste gang, jeg fik den følelse. Følelsen af overvældelse og efterve over året der var gået, og det blanke nye der lå der og ventede på os. Men egentlig er det jo et udtryk for, at jeg er skide heldig. Og på den bekostning giver det ret fin mening lige at tage sig et par dage til at absorbere netop dén følelse. Taknemmelighed og glæde. Og nu tør jeg endelig tænke, at 2018 er pakket sammen. Ikke langt væk, men sløjfen om æsken er bundet, og enderne klar til at blive fæstnet til 2019 som (hvis jeg kender mig selv ret) kun bliver endnu vildere, sjovere og mere lærerrigt end 2018. Kom an!