Homebound

Sikke hurtigt man vender sig til det bedre. Da S-toget i dag først dukkede op på Holte st. hele 17 minutter efter min egen ankomst hørte jeg mig selv tænke: “Hvad fanden, er det ikke København det her?” Læs også: Hvad en jyde funderer mest over ved København Knap var der dog gået et minut før den sædvanlige scrolling over instavenlige begivenheder, weekendopdateringer og de nyest tilkommende mails startede. Jeg har heldigvis aldrig haft noget imod mit eget selskab, ventetid eller rejsen-rundt. Og denne eftermiddag står på lidt af det hele. Om lidt er de blå S-togs sæder byttet ud med DSB’s grå og røde, for turen går mod Skanderborg. Igen. Endelig. Min kæreste var i hovedstaden hos mig i sidste...

Hvad en jyde funderer mest over ved København

På søndag kan jeg fejre to ugers jubilæum som københavner. Og der er jo nu, mens alting stadig opleves som en form for “ud af kroppen oplevelse”, hvor alting virkelig er oppe og vende på øverste, at man forstår de store forskelle. På det der med at være tilflytter. Og der er nu, mens jeg stadig lægger mærke til disse særheder og inden jeg bliver alt for intregreret i selvsamme, at jeg må skynde mig at dele dem med jer. For som jeg lige sad og blev enig med min “tilflytter-veninde” om i dag på en fortovscafé, så er der fandme mange mærkelige ting at lægge mærke til og fordøje. Heldigvis grinte vi af det meste. Hvad andet kan man...

Den nye praktikant

Ja, det er så mig! Jeg ville have skrevet alt muligt fint om min første dag i praktik i går, men jeg var simpelthen så bombet af indtryk, dårlig søvn nyt sted, morgenalarm osv. I dag endnu værre. Så det bliver en hurtig update. Læs hvor jeg er i praktik her. Det går derudaf med at fylde kontorpladsen op med løse papirer, lære kollegaers ansigter og windows computerens finurligheder at kende (jeg er alle dage en mac-bruger) samt at sende mails med min nye signatur og modtage opkald på arbejdsmobilen. Og det gør altså træt. Alt det nye, og det der stadig ikke helt stemmer oven i knolden. Og selvom jeg bøvler gevaldigt med at bestille ungdomskort, føler mig som...

Farvel til Jylland, hverdagskæresteri og familie-rundt-om-hjørnet

Puha. Så kom det øjeblik jeg havde frygtet. Øjeblikket hvor min kæreste kørte tilbage mod Jylland, og hvor jeg pænt måtte vente på mit nye hovedstads-fortov. Goddag til praktik, københavneri og bedsteforældre-hybel. I dag og for det øjeblik siden, har virkelig været noget af det hårdeste til dato. Min kæreste og jeg har boet sammen i over 3 år, faktisk helt uofficielt siden den dag vi blev kærester – og dét pludselig ikke at skulle det mere, gør ondt så langt inde i maven, at jeg sjældent (heldigvis) har mærket det. Og så igen. Det er jo på den gode alt-overskyggende-kærlighedskvalmende måde. For jeg elsker ham. Og det er langt fra et farvel. Det bliver skide godt, det kan jeg allerede...

Jeg har ikke glemt jer…

Jeg har flere gange forsøgt at få sat mig til tasterne de sidste par dage, men det er som om det ikke helt lykkes mig at få ord ud. Jeg har ellers rigeligt med ideer, så det er bestemt ikke inspirationen der halter. Det er måden hvorpå ord ellers plejer at flyde så nemt for mig. Jeg føler slet ikke jeg kan få ting sagt for tiden. Derfor er det nok meget naturligt, at jeg er gået lidt i feriestemning. Måske er det bare helt ærligt fordi, jeg ikke er inspireret til at skrive. For mig er det nødvendigt at emnerne “rammer” mig netop på det tidspunkt de skal skrives, ellers bliver det bare ikke rigtigt godt. Og derfor har...
Older posts