2018, it’s a wrap

2018 var fyldt med alt og intet. Og her 18 dage inde i det nye år, er jeg endelig klar til at få sat en krølle på det. Faktisk gjorde jeg det allerede på instagram mellem jul og nytår. Hvis ikke du så med dengang, kan det findes i gemte highlights her. Men på en eller anden måde synes jeg, at det kræver lidt flere ord. 100 km/t Jeg har tænkt over, om det er hverdagen som studerende der gør, at jeg synes alting kører lidt i højeste gear. Man er hele tiden igang med en ny eksamen, et eller andet nyt projekt eller starter en ny praktik/job/frivillig tjans eller lignende. Eller også er det bare mig. I hvert fald...

Klodser der falder i hak

Der er rigtig mange klodser, der er faldet i hak i mit liv og hjerne de sidste par dage. I ved, det der, når man efterhånden får fundet sin sti, motivation og energi, og når det hele ligesom bare går op i en højere enhed. Det tog lige et par uger, sådan at vænne sig til studietimerne (dette semester endda på engelsk), til at være hverdagskærester igen og bare sådan helt generelt til at være dus med hverdagen. Og kan vidst også godt udlede, at min forsvinden herfra har samme årsag. Det famøse overskud har ligesom bare ikke været der. Men nu tør jeg efterhånden godt sige, at det kører. Og at klodserne passer sammen (igen). Nogle andre klodser der...

Hjemve

Jeg havde nær sagt, at jeg ikke kan huske, hvornår jeg sidst havde hjemve, som nu. Men det er løgn. I morgen er det seks år siden jeg tog på udveksling, og dér mærkede jeg virkelig ægte hjemve. Ligesom jeg gjorde det, mens jeg var i københavner-praktik, for et år siden. Og generelt er det egentlig en følelse, der falder mig ret naturligt. Jeg er homebound så det batter. Men jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har været det i samme omfang som nu, på en ferie. Min kæreste og jeg bestilte denne ferie i foråret, mens han stadig var i livgarden. Og jeg tror, vi troede, at vi ville have brug for og lyst til at tage væk...

7 ting jeg har lært som garderfrue

Min kærestes tid som garder og dermed min som garderfrue lakker mod enden. På fredag kan jeg hente ham hjem, sådan helt rigtigt, og jeg glæder mig fuldstændig vandvittigt. Men det har også været en sjov tid, med mange overvejelser og opdagelser. Ikke mindst om mig selv. Derfor tænkte jeg, det kunne være sjovt at fortælle jer lidt om, hvad man rent faktisk kan (risikere at) lære som garderfrue. Som garderfrue har jeg lært: …hvor vandvittigt det er, først at være flyttet sammen, og så flytte fra hinanden igen. Punktum. Og i virkeligheden nok hovedårsagen til flere af nedenstående åbenbaringer. Jeg er IKKE fan. …at jeg stadig er fuldstændig helt og aldeles elendig til at gøre rent og rydde op....

Hverdag: Og så gik tiden…

Og det er helt okay. Jeg ved nemlig af erfaring, at pludselig en dag vågner jeg op med kriblen i fingrene, og ord på hjertet. Og så skal det nok gå igen. Sådan som det plejer. Engang imellem i disse stille tider overvejer jeg selvfølgelig, om mit fine lille univers her skal lukkes. Men på en eller anden måde, finder jeg altid tilbage til, at det er en del af mig. Det er en del af mig at dele, men aller mest at skrive. Og når det pludselig vender tilbage til mig, er det nok også med det udgangspunkt. Jeg har gjort det i 7 år. Og jeg kan bare ikke kan forestille mig aldrig nogensinde at skulle gøre det...