Er du aldrig i tvivl?

Tvivl og kærlighedJo! Det tror jeg man skal være. Jeg tror, at man engang imellem skal være i tvivl, for at være sikker. I går stod jeg henslængt over baren med en øl i hånden, og nogle gode VU-venner ved siden af, og snakken faldt på kærlighed. Den store, skræmmende, svære, men også altoverskyggende dejlige kærlighed. Vi snakkede om, hvordan kærligheden er svær at finde, men hvordan den også kan være svær at holde fast i. Men endnu mere, hvordan den også kan være svær at acceptere. Især når man er så (relativt) unge som os. Det var nok de shots vi senere blev budt, der i dag gør, at jeg ikke kan huske om jeg blev direkte spurgt, eller...

Garder: Kærlighed på 1,5 meters afstand // Amalienborg-visit

Garder på Amalienborg I mandags tog jeg en dag ud af eksamensskrivningen for at tage med svigerfamilien til Amalienborg og besøge min garder-kæreste. Eller besøge er måske så meget sagt. Vi kiggede. Længe. Og meget. Og tog et halvt tusinde billeder. Det var sådan gåsehudsagtigt mærkeligt, at stå der og skimte efter ham. Heldigvis var han lettere at udpege, end jeg havde frygtet. Tænk sig, hvis jeg havde taget fejl, haha. Man har alligevel kun en næseform og en temmelig ens barberet hage at genkende på. Men det lykkedes som sagt hurtigt, og så kunne vi ellers følge hans karakteristiske gang tværs over pladsen og til Christian d. 8’s palæ, hvor vi som en anden flok japanske turister tog plads....

Blå fest 2018 // Kjole, etikette og march

Blå fest – Alle billeder er taget af undertegnet eller af militærfoto.dk  I midten af marts havde jeg æren af at være inviteret med som ledsager til Blå fest. Det er de ny-udklækkede garderes markeringsfest, og den tager form over det meste af weekenden. Og som en anden afrapportering har jeg nu endelig fået nedfældet vores tanker og oplevelser fra weekenden. Det har været ikke så lidt efterspurgt, så jeg håber i vil nyde at læse med 💙 Vores program så ud som følger: Fredag Kl. 16.00 – Check-in på hotellet Lørdag Kl. 8.00 – Morgenmad Kl. 09.45 – Klar til kontrol af Blå uniform Kl. 10.15 – Fotografering af delinger og kompagni Kl. 10.45 – Afmarch til Horsens station...

En ny (forbandet) farvel-rutine

I starten var det ham, der blev stående. Ham der vinkede farvel som var det ens mindste afkom, der skulle på skoleudflugt. Senere fulgtes vi. Delte togturen og pølsehornene og propperne i ørene under Storebælt. Og skiltes et sted på Nørreport, hvor S-tog blev til metro. Men nu er det min tur. Mig til at være hønemoren på perronen, med en tårer i øjenkrogen og en madpakke i hånden. Mig der sender afsted, og ser til. Ser til at hverdagen fortsætter, hvor jeg slap den i fredags, det øjeblik han trådte ind ad døren. Gid man kunne gøre den slags om og om igen. Øjeblikket, hvor døren går op, og kærligheden fylder rummet. Gid man kunne gemme luftkys og dsb-toner...

Langdistanceforhold på prøve

En saglig lyd af musikken til den film vi sidst så på det store lærred spiller over højtaleren på kontoret. Ikke at jeg havde tænkt over, at det var netop hvad det var. Musikken. Jeg tror, jeg troede, at jeg ville være mere cool. Mere voksen. Selvstændig. Men musikken hylede mig ud af den. Fik mig til at indse HVOR svært det er, ikke bare at være et weekendfænomen, men netop nu, i denne uge, at være uden kontakt. Overhovedet. Det er alt det man misser. De små opdateringer og smil. Hverdagen. Fordi det går mere op i de store linjer. Både når man endelig ses, men også når den halve time opstår, hvor der er rum for et godnat...