Man ved man bor i København når…

… man ikke behøver trykke før det bliver grønt i lyskrydset. Det bliver det altid alle steder, der er alligevel en altid én der skal over. … der er udrykning ca. en gang i minuttet. … metroen går hvert (fucking) 2. minut. Hele døgnet bilder jeg mig ind? I virkeligheden ved man jo faktisk bare, at man er i København, fordi der er en metro #hvadblevderafdenletbaneAarhus?? … servitricen enten snakker engelsk eller svensk. … folk bærer en seng på cyklen, har en reol med i metroen eller da lige kan rulle deres nye stol hjem på løbehjulpet. Jep, jeg har set alle tre dele. Har i hørt om en trailer? … man møder kl. 9. Punktum. … taxa-gult åbenbart gælder for...

Hvad en jyde funderer mest over ved København

På søndag kan jeg fejre to ugers jubilæum som københavner. Og der er jo nu, mens alting stadig opleves som en form for “ud af kroppen oplevelse”, hvor alting virkelig er oppe og vende på øverste, at man forstår de store forskelle. På det der med at være tilflytter. Og der er nu, mens jeg stadig lægger mærke til disse særheder og inden jeg bliver alt for intregreret i selvsamme, at jeg må skynde mig at dele dem med jer. For som jeg lige sad og blev enig med min “tilflytter-veninde” om i dag på en fortovscafé, så er der fandme mange mærkelige ting at lægge mærke til og fordøje. Heldigvis grinte vi af det meste. Hvad andet kan man...