Distance makes no difference

Jeg troede naivt, at det var distancen der ville gøre forskellen. At det var distancen mellem tryghed og kærlighed i Jylland, der ville gøre mine første måneder i praktik hård. At distancen på samme led ikke ville gøre forskel, nu da min kæreste kun befinder sig få kilometer fra mig i værnepligt hos Den Kongelige Livgarde. Men jeg vidste jo samtidig også godt, at det var distancen tværs over Fyn, der ville gøre det umuligt ulideligt at gøre det midlertidige permanent. Jeg skulle senere lære, at afstanden er ligegyldig, når adskillelsen får det sidste ord. Det er adskillelsen fra min kæreste i alle hverdagens timer, der allerede gør ondt. Det, at jeg ikke kan fange ham, ringe ham op eller...

Københavnske (mindreværds)komplekser

Ved første øjekast synes alting fred og ro. Her kan du få lov at være dig selv, siger de. Og jeg nikker. Tænker at jeg virkelig heller aldrig har set så mange mennesker være dem selv. Og så skulle man jo tro, at det nemmeste i hele verden var at falde til. Og være netop sig selv. Men tværtimod var det følelsen af at have lyst til at være ligesom alle andre der ramte mig. Følelsen af at blive målt og vejet bag hver eneste lyskryds og ved hver eneste S-togs station gjorde mig svag. Jeg ville ikke “bare” passe ind, jo. Mange ting har helt sikkert spillet en faktor. Men jeg kan sige med sikkerhed, at jeg aldrig har...

Man ved man bor i København når…

… man ikke behøver trykke før det bliver grønt i lyskrydset. Det bliver det altid alle steder, der er alligevel en altid én der skal over. … der er udrykning ca. en gang i minuttet. … metroen går hvert (fucking) 2. minut. Hele døgnet bilder jeg mig ind? I virkeligheden ved man jo faktisk bare, at man er i København, fordi der er en metro #hvadblevderafdenletbaneAarhus?? … servitricen enten snakker engelsk eller svensk. … folk bærer en seng på cyklen, har en reol med i metroen eller da lige kan rulle deres nye stol hjem på løbehjulpet. Jep, jeg har set alle tre dele. Har i hørt om en trailer? … man møder kl. 9. Punktum. … taxa-gult åbenbart gælder for...

Hvad en jyde funderer mest over ved København

På søndag kan jeg fejre to ugers jubilæum som københavner. Og der er jo nu, mens alting stadig opleves som en form for “ud af kroppen oplevelse”, hvor alting virkelig er oppe og vende på øverste, at man forstår de store forskelle. På det der med at være tilflytter. Og der er nu, mens jeg stadig lægger mærke til disse særheder og inden jeg bliver alt for intregreret i selvsamme, at jeg må skynde mig at dele dem med jer. For som jeg lige sad og blev enig med min “tilflytter-veninde” om i dag på en fortovscafé, så er der fandme mange mærkelige ting at lægge mærke til og fordøje. Heldigvis grinte vi af det meste. Hvad andet kan man...

Wifi kode, hvad er det? // Første dag i #mitkøbenhavnerliv

“Internet Bedste.” (som forklaring til ovenstående titel) “Nåerh, jamen der bruger jeg jo bare den her ledning” siger hun og viser mig hendes gamle internetkabel. Godt så. 6 måneder i hovedstaden og ingen wifi – det skal blive løgn. I går aftes i mit lettere overvældet sind, skyndte jeg mig at bestille en adapter, så jeg da, nå denne ankom, kunne bruge kablet til min egen computer. Jeg skulle jo gerne både kunne skype og netflixe. Men så indviede min kæreste mig i routerens eksistens (og ikke mindst funktion)… 150 kr og en temmelig langsommelig proces af glemte passwords, kø-opkald og en smule kvinder-duer-ikke-til-den-slags-edb frustration udgives dette indlæg nu med glimrende fungerende wifi. Yes man! Er du stolt af mig...
Older posts