Ting bliver bedre, når man arbejder med dem. Heldigvis #2

Livet er vandvittigt. Jeg tror, det er det, jeg prøver at sige. Og det har jeg så brugt lidt for mange minutter på at forsøge at formulere, på den smalle plads instagram tillader. Fordi jeg bare godt kan lide at mindes. På fredag, når jeg henter min garder fra København for alle sidste gang som netop det, så vil det samtidig være 362 dage siden han kørte mig til København som praktikant. Det i sig selv er vandvittigt nok. Altså at året, trods mine meget bange anelser, alligevel forsvandt så hurtigt. Men det var næppe helt, hvad det faktisk gjorde. Forsvandt. For når jeg tænker over det, har det nærmere sat sig fast. I mig forståes. Forleden, da jeg fik...

Den mig der også er en anden

Jeg prøvede virkelig. Prøvede at holde humøret højt, og være den ellers altid glade udgave. Men jeg troede også det ville være nemmere. Troede jeg kom hjem til en hurtig tilvænning, og en følelse af, at det var godt at være hjemme. Godt at være der, hvor jeg havde længtes efter og tilvalgt at finde tilbage til. Jovist er jeg rigtig glad for at være hjemme i Jylland, tæt på mange ting, der står mig nært. Men der mangler noget. Sammenhørighed. Og hver dags hverdagsglæde. Jeg er glad for mit arbejde, og for min familie rundt om hjørnet. For gode gode veninder når jeg står af toget og for familiære VU-bekendtskaber når jeg går ned af vejen. Men jeg er mildest...

Er din prævention den rette for dig? // Derfor stoppede jeg på p-piller

Stop på p-piller – Hvordan og hvorfor? Jeg plejer at trække en ret skarp grænse mellem det private og det personlige på domænet her. Jeg vil gerne være personlig. Også mere end de fleste andre. Men jeg er faktisk aldrig rigtig privat. B.la. derfor har indlægget i dag, ladet vente på sig. Fordi jeg lige skulle samle mig mod til at udgive et indlæg af så privat karakter. Men det er uhyre vigtigt. Og derfor gør jeg det. Tør det. Fordi jeg endnu engang håber på at kunne sætte nogle tanker igang hos dig derude. Og fordi jeg har lyst til at dele min historie til inspiration – og måske endda i dagens udgave også lidt motivation. Sådan som jeg...

Langdistanceforhold på prøve

En saglig lyd af musikken til den film vi sidst så på det store lærred spiller over højtaleren på kontoret. Ikke at jeg havde tænkt over, at det var netop hvad det var. Musikken. Jeg tror, jeg troede, at jeg ville være mere cool. Mere voksen. Selvstændig. Men musikken hylede mig ud af den. Fik mig til at indse HVOR svært det er, ikke bare at være et weekendfænomen, men netop nu, i denne uge, at være uden kontakt. Overhovedet. Det er alt det man misser. De små opdateringer og smil. Hverdagen. Fordi det går mere op i de store linjer. Både når man endelig ses, men også når den halve time opstår, hvor der er rum for et godnat...

Overvældet overvældelse

Søerne var spejlblanke smukke i København tidligere i dag, da jeg tog en ven og en kaffe under armen i solen. Det trængte der til. For at forsøge at få styr på det hele. I ved, søndage er til for at vende verdenssituationen, og denne søndag var en noget mere overvældende udgave end de fleste. Jakke fra And Less // Taske fra Mango Weekenden stod som sagt på Landskonference med VU. Og det var lidt af det hele. Stort, flot, fantastisk, familiært, og også bare helt vildt overvældende. Med 4 timers søvn, en masse af den ene og den anden mere eller mindre seriøse fuldesnak og lidt dansetin i bagagen var søndagskaffe verdens bedste beslutning. Men også den sværeste. I...
Older posts