Er din prævention den rette for dig? // Derfor stoppede jeg på p-piller

Stop på p-piller – Hvordan og hvorfor? Jeg plejer at trække en ret skarp grænse mellem det private og det personlige på domænet her. Jeg vil gerne være personlig. Også mere end de fleste andre. Men jeg er faktisk aldrig rigtig privat. B.la. derfor har indlægget i dag, ladet vente på sig. Fordi jeg lige skulle samle mig mod til at udgive et indlæg af så privat karakter. Men det er uhyre vigtigt. Og derfor gør jeg det. Tør det. Fordi jeg endnu engang håber på at kunne sætte nogle tanker igang hos dig derude. Og fordi jeg har lyst til at dele min historie til inspiration – og måske endda i dagens udgave også lidt motivation. Sådan som jeg...

Langdistanceforhold på prøve

En saglig lyd af musikken til den film vi sidst så på det store lærred spiller over højtaleren på kontoret. Ikke at jeg havde tænkt over, at det var netop hvad det var. Musikken. Jeg tror, jeg troede, at jeg ville være mere cool. Mere voksen. Selvstændig. Men musikken hylede mig ud af den. Fik mig til at indse HVOR svært det er, ikke bare at være et weekendfænomen, men netop nu, i denne uge, at være uden kontakt. Overhovedet. Det er alt det man misser. De små opdateringer og smil. Hverdagen. Fordi det går mere op i de store linjer. Både når man endelig ses, men også når den halve time opstår, hvor der er rum for et godnat...

Overvældet overvældelse

Søerne var spejlblanke smukke i København tidligere i dag, da jeg tog en ven og en kaffe under armen i solen. Det trængte der til. For at forsøge at få styr på det hele. I ved, søndage er til for at vende verdenssituationen, og denne søndag var en noget mere overvældende udgave end de fleste. Jakke fra And Less // Taske fra Mango Weekenden stod som sagt på Landskonference med VU. Og det var lidt af det hele. Stort, flot, fantastisk, familiært, og også bare helt vildt overvældende. Med 4 timers søvn, en masse af den ene og den anden mere eller mindre seriøse fuldesnak og lidt dansetin i bagagen var søndagskaffe verdens bedste beslutning. Men også den sværeste. I...

Nytår med en enkelt forventning – for første gang længe

Jeg glæder mig. For første gang i hundrede år, tør jeg godt. Glæder mig til virkelig godt selskab, lækker mad, rødvin nok til at beruse en halv hær – og selvfølgelig til kransekage, nytårstale og alt det andet der gør det til den dag, det jo er. Årets sidste. Men i virkeligheden glæder jeg mig nok helt banalt fordi det bliver en rigtig god aften, med nogle rigtig gode venner. Ligesom jeg ville have gjort, hvis det var en hvilken som helst lørdag aften med samme setup… Som jeg nævnte lidt i mit skriv om juleaften, er det der med nytårsforventninger jo lidt en underlig størrelse. Hele verden går rundt og tror, at i aften skal være årets fest. Årets...

Midnatstanker: En ængstelig, lykkelig jul

Der er ikke noget som jul, der kan gøre mig så ængstelig. Det er som om, at jeg de sidste år er blevet mere og mere modløs. Måske fordi den barnlige glæde ligeledes er forsvundet og burde være erstattet af den der følelse mange beskriver af at glæde sig til at komme hjem, holde fri, være sammen med familien osv. Mit ønske er bare, at det skal være som det plejer. Og det ironiske er jo, at der intet plejer. Læs også: Midnatstanker: Store beslutninger og for mange planer Jeg tror ikke, at jeg hele mit 21-årige liv, har haft to ens juleaftenener. Og måske er det netop derfor. At det er alt det udenom, der betyder noget for mig....
Older posts