Ting bliver bedre, når man arbejder med dem. Heldigvis

For et år siden delte jeg dette indlæg. Og hvor er der sket meget siden. “Det eneste jeg frygter er, at det ender med at spænde ben for mig, at jeg misser en mulighed eller ikke tør tage den… Og på den måde bliver jeg ved med at sige til mig selv, at jeg bliver nødt til at arbejde med det.” Det fik det heldigvis aldrig lov til. At spænde ben. Jeg tog springet og sidder nu, lykkelig og glad, i min københavner-praktik, imens jeg overvejer hvor i den store verden mit 5. semester skal bringe mig hen. Jeg er altså kommet langt med frygten for fremtiden og alle de ændringer der på et øjeblik kan ske. Men jeg må...

Når drømme er mere forskudte end parallelle

Der er ikke meget mere end halvanden måned til, at jeg sætter min ben hos drømmepraktikken. I København vel at mærke. Nordsjælland vil man nok mene, hvis man er fra de kanter. Sommeren er blevet meget kortere end jeg nogensinde kan huske den ellers har været, og mit indre ur er allerede en smule forvirret, men hvad værre for mit lille system er afstanden. Når sommeren har fået ben at gå på, og efteråret også er forsvundet, rykker min kæreste også til øen for at tjene sin værnepligt i den kongelige livgarde. Og hvor er det spændende, og hvor er jeg stolt allerede, men det betyder, at når min drøm og praktikophold er forbi, er det en tom Skanderborg-lejlighed jeg...

“Fik du egentlig nogensinde lagt det rigtigt fra dig?”

Gør man egentlig nogensinde det? Glemmer, fortrænger, tager afsked, siger farvel til eller lægger den slags grimheder fra sig. Når nogen over så lang en årrække og med så konsekvente, hadfulde og ubehagelige handlinger og kommentarer, vælger at gøre folkeskolelivet til et helvede. Jeg har nævnt det kort herinde før. Snakket lidt om dengang jeg stod i et hvert skolebarns værste mareridt. Dengang før det var særlig meget på mode at lave anti-mobningskampagner eller indkalde til konsensus-søgende forældremøder. Dengang mobning stadig var lige så brutal som den er i dag, men hvor fokus fra var et helt andet sted. Og der er vel sagtens en grund til, at det ikke er noget der dukker op hos mig oftere, og dermed...

7 år som konfirmand // Mit forhold til at tro

7 år. Shit tiden løber hurtigt fra os. I dag er det 7 år siden jeg på den fineste solskinsdag stod i kirken og sagde ja til Gud og kristendommen, og lod mig konfirmere. Læs også om mit valg af konfirmationskjole her Og når jeg siger det på den måde; at jeg sagde ja til Gud, er det fordi det var præcis hvad jeg gjorde. Jeg bilder mig ind, at jeg var/er en af de få der rent faktisk valgte konfirmationen til i troen på Gud (Og knap så meget for gaverne). Eller i hvert fald i troen på noget større. Jeg har stadig den dag i dag lidt svært ved at forklare det. For det er måske ikke som sådan Gud...

Min kæreste har ordet // endnu 5 sjove facts om mig

I tog SÅ godt i mod de sidste facts jeg fik min kæreste til at skrive. Jeg har endnu ikke helt fundet ud af, om det var fordi de udstillede mig, eller fordi det var ham der optrådte? Måske et godt mix. Derfor har jeg endnu engang lokket ham til at finde et par ting eller to om mig, og det var sjovt nok ikke så svært for ham at komme i tanke om flere nederen ting… En dag bliver jeg nødt til at give ham igen! Læs også: Min kæreste har ordet // 8 sjove facts om mig But here goes, 5 facts om mig fra min kæreste: Katrine er det mest klosede menneske der findes. Hun falder dagligt over sine egne...
Older posts