Midnatstanker: En ængstelig, lykkelig jul

Der er ikke noget som jul, der kan gøre mig så ængstelig. Det er som om, at jeg de sidste år er blevet mere og mere modløs. Måske fordi den barnlige glæde ligeledes er forsvundet og burde være erstattet af den der følelse mange beskriver af at glæde sig til at komme hjem, holde fri, være sammen med familien osv. Mit ønske er bare, at det skal være som det plejer. Og det ironiske er jo, at der intet plejer. Læs også: Midnatstanker: Store beslutninger og for mange planer Jeg tror ikke, at jeg hele mit 21-årige liv, har haft to ens juleaftenener. Og måske er det netop derfor. At det er alt det udenom, der betyder noget for mig....

Mit livs sværeste beslutning – Jeg vender hjem!

Det virker måske åbenlyst. At jeg selvfølgelig skal hjem om lidt, når januar løbet ud og mit semester slutter – og min praktiktid dermed ligeså. Men så selvfølgeligt var det ikke. Overhovedet! Jeg fik et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til. Og det gjorde jeg så alligevel. Vejen dertil var lang og fyldt med både tårer og frustrationer. Jeg har aldrig i mit liv været så i tvivl om noget overhovedet, og jeg skiftede mening hver dag i flere uger… Jeg var på alle måder klar til at fortsætte ved Venstre, måske på sigt mod en fremtid, men for nu i hvert fald mod en hverdag jeg ikke bare var glad for, nærmere lykkelig ved. Men jeg var bare...

Ting bliver bedre, når man arbejder med dem. Heldigvis

For et år siden delte jeg dette indlæg. Og hvor er der sket meget siden. “Det eneste jeg frygter er, at det ender med at spænde ben for mig, at jeg misser en mulighed eller ikke tør tage den… Og på den måde bliver jeg ved med at sige til mig selv, at jeg bliver nødt til at arbejde med det.” Det fik det heldigvis aldrig lov til. At spænde ben. Jeg tog springet og sidder nu, lykkelig og glad, i min københavner-praktik, imens jeg overvejer hvor i den store verden mit 5. semester skal bringe mig hen. Jeg er altså kommet langt med frygten for fremtiden og alle de ændringer der på et øjeblik kan ske. Men jeg må...

Når drømme er mere forskudte end parallelle

Der er ikke meget mere end halvanden måned til, at jeg sætter min ben hos drømmepraktikken. I København vel at mærke. Nordsjælland vil man nok mene, hvis man er fra de kanter. Sommeren er blevet meget kortere end jeg nogensinde kan huske den ellers har været, og mit indre ur er allerede en smule forvirret, men hvad værre for mit lille system er afstanden. Når sommeren har fået ben at gå på, og efteråret også er forsvundet, rykker min kæreste også til øen for at tjene sin værnepligt i den kongelige livgarde. Og hvor er det spændende, og hvor er jeg stolt allerede, men det betyder, at når min drøm og praktikophold er forbi, er det en tom Skanderborg-lejlighed jeg...

“Fik du egentlig nogensinde lagt det rigtigt fra dig?”

Gør man egentlig nogensinde det? Glemmer, fortrænger, tager afsked, siger farvel til eller lægger den slags grimheder fra sig. Når nogen over så lang en årrække og med så konsekvente, hadfulde og ubehagelige handlinger og kommentarer, vælger at gøre folkeskolelivet til et helvede. Jeg har nævnt det kort herinde før. Snakket lidt om dengang jeg stod i et hvert skolebarns værste mareridt. Dengang før det var særlig meget på mode at lave anti-mobningskampagner eller indkalde til konsensus-søgende forældremøder. Dengang mobning stadig var lige så brutal som den er i dag, men hvor fokus fra var et helt andet sted. Og der er vel sagtens en grund til, at det ikke er noget der dukker op hos mig oftere, og dermed...