Skolevalg og sofa-fredag på programmet

Skolevalget 2017 er igang, og for mit vedkommende startede det med en paneldebat på Gudenåskolen her til formiddag. Skolevalget er et initiativ fra Dansk Ungdoms Fællesråd i forbindelse med Folketinget og Undervisningsministeret. Det er 2. gang det kører og skal forhåbentlig gøres permanent hvert andet år. Eleverne bruger en uge eller to på den demokratiske samtale, kampagner og mærkesager og slutter oftest af med en paneldebat med ungdomspolitikkere og en valghandling torsdag middag. Sidste år vandt VU, og det satser vi bestemt stærkt på at gøre igen. Læs også: Fra magenta til blå Eleverne i dag var både lytte- og spørglystne og selvom jeg og de andre ungdomspolitikere nemt kunne have snakket og debatteret meget længere, synes jeg vi kom godt...

Endnu en sang om uddannelse

Ja det er faktisk ikke første gang et næsten identisk emne er på bloggen. For nærmest nøjagtigt et år siden, skrev jeg et indlæg med stort set samme ordlyd, og nu prøver jeg så igen. Fordi ungdommen åbenbart stadig ikke er tilfredse… Læs også: Hvorfor kan vi ikke bare være glade for vores gratis uddannelse? Sidste år brokkede jeg mig først og fremmest om hele brokkermentaliteten. Men dernæst var jeg dybt uenig i den måde der blev brokket på. Nemlig oftest en strejke eller blokering. Og det må jeg give dem, de utilfredse unge, at den har de taget til sig. Igår var der nemlig reel undervisningsnedlæggelse landet over, og ikke blot en lousy blokering. Hatten af for det. Altså hvis man...

Når man både har lyst, og ikke så meget lyst til at være dansker

Hvis bare det ikke var så fandens brugt at tage afstand… Jeg er efterhånden selv godt træt af ordlyden “at tage afstand” fra noget, og det er blevet mere eller mindre misbrugt og ironisk fortolket de sidste mange måneder. Men hvis der er noget jeg virkelig bliver NØDT til, at tage afstand fra, så er det danskernes partis nye opfindelse. Deres asylspray. Jeg tager afstand med alt hvad jeg er. Ung, studerende, liberal og ikke mindst dansker! Ingen af disse dele af mig, kan på nogen måde forene sig med den umenneskelige gerning. Heller ikke mit ellers meget humoristiske og selvironiske-jeg kan se noget sjovt i det, hvis det ellers skulle være meningen med det – ikke at jeg tror...

Hvorfor ligestilling ikke er det samme som feminisme

Det var ikke længe man fik lov at være i den store landsstævnesal, før den første resolution* med undertoner af ligestilling blev bragt op. Vi stemte nej til omskæring af drengebørn. Ja til at homoseksuelle må donere blod. Men vi stemte også nej til kvindekvoter. Og det er jeg alle tre dele, meget glad for. Jeg synes desværre, der er en tendens til at sætte lighedstegn ved spørgsmålet om ligestilling og feminisme. Det er svært at være særlig meget uenig i, at der skal være 100 procent ligestilling blandt både køn, alder, race, religion osv. Og det vil jeg gerne kæmpe hårdt for. Men for mig er feminismens formål oftere at forfordele end at ligestille. Og kvindekvoter er virkelig det...

VU: Traditioner til et landsstævne

Opstemte resolutionsbehandlinger, nyt formandsskabsamt, en gallamiddag, en festlig udenrigsminister, en alt for kort bustur, for meget alkohol, for lidt søvn og meget meget mere var hvad weekenden til årets landsstævne med Venstres Ungdom bød på. Læs med! Læs også: Blå kjoler, blå skjorter og blå stemmer De mange traditioner der er forbundet med et sådan landsstævne, starter allerede med transporten til location, som i år var Assentoftskolen nær Randers. Her blev vi kørt op i busser, hvor de nye kandidater til formandsskab og forretningsudvalg giver øl. Og derfor kan man sige, at den relativt korte bustur til Randers fra Skanderborg, for en gangs skyld godt måtte have været lidt længere, så vi kunne nå at have åbnet en øl mere 😉 Fredag byder mest...