Vlog: Farvel til københavnerliv og praktik

Mine skriverier forsvandt i tilpasning og rutineskabelse, men så var det jo godt jeg havde lidt videomateriale liggende… Det er nu blevet til en vlog fra min sidste weekend som københavner. Den står både på besøg på garderkassernen, afskedssushi og praktik-farvel. Det hele er temmelig tårervædet, men her på afstand synes jeg det giver verdens bedste indblik i, hvordan det også kan være at være afklaret uafklaret! Se videoen og følg min youtube-kanal her. Må i have en fantastisk weekend ❤️

Midnatstanker: Verdens sværeste tidsstørrelse

“Vi ses i morgen” sagde jeg. Smækkede bildøren og tænkte for mig selv: for sidste gang. Mere eller mindre that is. For om 10 dage er jeg alligevel tilbage. For en relativt kort, men alligevel vigtig bemærkning. For at sige farvel, spise morgenmad og evaluere. Læs også om, hvad jeg laver (lavede) i praktik her Og jeg kan vel sagtens evaluere på en masse fagligt. Men der er så meget mere i det end det. Der er så mange flere processer og flere tanker at evaluere på. Midlertidigt permanent. Det er nok sådan jeg kan beskrive det bedst. Et helt halvt år er længe, og alligevel overhovedet ikke. Det er helt ærligt den sværeste tidsstørrelse jeg nogensinde har skullet forhold mig...

“Hvad laver du egentlig deroppe i praktik?”

Jeg kan godt forstå folk spørger, for det er heller ikke helt nemt at forstå. Hvad søren laver jeg deroppe i praktik? Spørgsmålet er, om det er så let at svare på. Og måske derfor, har indlægget lidt ladet vente på sig. Billederne i indlægget er tilbage fra oktober måned, hvor jeg oprettede indlægs-kladden, og havde tænkt mig at fortælle og berette. Idéen forsvandt i travlhed og blog-pause, men nu må det hellere være. Inden kapitlet lige om lidt bliver skrevet færdigt. Der er nemlig kun en uge tilbage. Én uge! Hvor fanden blev de seks måneder af? De blev vel sagtens væk i morskab, udfordringer og oplevelser… Som jeg har skrevet før, har min praktikperiode ved Venstres Landsorganisation været...

Den nye praktikant

Ja, det er så mig! Jeg ville have skrevet alt muligt fint om min første dag i praktik i går, men jeg var simpelthen så bombet af indtryk, dårlig søvn nyt sted, morgenalarm osv. I dag endnu værre. Så det bliver en hurtig update. Læs hvor jeg er i praktik her. Det går derudaf med at fylde kontorpladsen op med løse papirer, lære kollegaers ansigter og windows computerens finurligheder at kende (jeg er alle dage en mac-bruger) samt at sende mails med min nye signatur og modtage opkald på arbejdsmobilen. Og det gør altså træt. Alt det nye, og det der stadig ikke helt stemmer oven i knolden. Og selvom jeg bøvler gevaldigt med at bestille ungdomskort, føler mig som...

Farvel til Jylland, hverdagskæresteri og familie-rundt-om-hjørnet

Puha. Så kom det øjeblik jeg havde frygtet. Øjeblikket hvor min kæreste kørte tilbage mod Jylland, og hvor jeg pænt måtte vente på mit nye hovedstads-fortov. Goddag til praktik, københavneri og bedsteforældre-hybel. I dag og for det øjeblik siden, har virkelig været noget af det hårdeste til dato. Min kæreste og jeg har boet sammen i over 3 år, faktisk helt uofficielt siden den dag vi blev kærester – og dét pludselig ikke at skulle det mere, gør ondt så langt inde i maven, at jeg sjældent (heldigvis) har mærket det. Og så igen. Det er jo på den gode alt-overskyggende-kærlighedskvalmende måde. For jeg elsker ham. Og det er langt fra et farvel. Det bliver skide godt, det kan jeg allerede...
Older posts